Folketingsvalg 2026

Hvad sker der?
Valgresultatet ligger nu fast, efter at alle stemmer er gjort op. Rød blok sikrede sig 84 mandater, mens blå blok endte på 77. Moderaterne står tilbage med 14 mandater. Siden valgdagen er to kandidater i blå blok blevet løsgængere.

Blandt andre er LA’s Cecilie Liv Hansen blevet ekskluderet fra partiet efter afsløringer af alvorlige private forhold. Du kan læse mere om Presse-fotos.dks afsløringer herunder.

Følg med i livebloggen herunder:

31.03.2026 kl. 13.17

Lars Boje reagerer på hård kritik: Ganske grotesk

B.T kunne tidligere fortælle, at den nyvalgte politiker for Borgernes Parti Nadja Natalie Isaksen havde kommenteret på X, at den radikale profil Samira Nawa kun var dansk i juridisk forstand. Det gjorde hun i 2025.

Nu reagerer Lars Boje Mathiesen på miseren. Han kalder reaktionen ganske grotesk.

‘At nogle politiske korrekte vil mene, at så længe de tager til Kina og får et barn der og bliver kinesiske statsborgere, at så er de kinesere. Er jo ganske komisk, indleder formanden for Borgernes Parti i et længere opslag.

Læs hele Bojes reaktion her eller herunder.

Se også
Lars Boje reagerer på hård kritik: Ganske grotesk
31.03.2026 kl. 14.21

Enhedslisten: "Alle er nødt til at bøje sig mod hinanden"

Enhedslisten er nu ankommet til Marienborg, hvor partiet skal møde kongelig undersøger Mette Frederiksen til regeringsforhandlinger.

Og her kommer Pelle Dragsted og Enhedslisten til at gå ind med et åbent sind uden ultimative krav.

(Artiklen fortæstter under billedet)

Pelle Dragsted er lige nu til forhandlinger hos Mette Frederiksen på Marienborg. (Arkivfoto)

"Vi går ind i de her forhandlinger med de ønsker, som vi har. Men vi ved godt, at alle er nødt til at bøje sig mod hinanden. Det er vi parat til," siger Dragsted til Ritzau.

Flere partier på venstrefløjen gik på valg med forslaget om at indføre en formueskat. Noget, der har mødt stor modstand hos fra blandt andre Moderaterne, der også er indkaldt til regeringsforhandlinger.

Men det lyder altså, at det ikke er et krav fra Enhedslisten.

"Men vi synes, at formueskatten er en god idé. Vi synes, at det er et problem, når velstanden bliver ved med at koncentrere sig oppe i toppen hos nogle få," siger Pelle Dragsted til Ritzau.

Læs mere om, hvad Enhedslisten går ind til forhandlingerne med her.

31.03.2026 kl. 12.01

Grønlandsk folketingsmedlem hælder til rød regering

Der har været spænding omkring de nordatlantiske mandater, og hvilken slags regering de vil pege på efter valget.

Nu tyder det dog på, at den røde blok har et af mandaternes støtte.

Den nyvalgte Naaja Nathanielsen fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) fortæller ifølge Ritzau, at partiet "selvfølgelig" hælder mod en rød regering.

"Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering," siger Naaja Nathanielsen.

Det andet nyvalgte folketingsmedlem fra Grønland er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq.

Dertil kommer to folketingsmedlemmer fra Færøerne - Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.

Skaale sagde ved ankomsten til Marienborg, at han peger på Mette Frederiksen.

31.03.2026 kl. 10.39

Penge fosser ud af Socialdemokratiets partikasse - andre får millionindsprøjtning

Det er ikke kun dyrt på indflydelse, når man mister mandater, som Socialdemokratiet har gjort ved det seneste folketingsvalg.

Partiet mistede nemlig 12 mandater, da det faldt til 21,8 procent af stemmerne - og det har sine økonomiske konsekvenser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere partiansatte hos Socialdemokratiet kommer muligvis til at gå bekymret rundt den kommende tid. (Arkivfoto)

Altinget har nemlig lavet en oversigt over, hvad partierne i Folketinget nu står til at få i gruppestøtte efter den nye mandatfordeling.

Her fremgår det, at Socialdemokratiet står til at miste syv millioner kroner årligt efter vælgerlussingen, da gruppestøtten bliver fordelt efter antallet af mandater på Christiansborg.

Siden det seneste folketingsvalg i 2022 har regeringspartiet fået 50,6 millioner kroner årligt. Men nu må partiet nøjes med 43,5 millioner kroner.

Flere partier scorer også millionindsprøjtninger efter valget. Du kan læse mere om, hvordan valgresultatet påvirker partierne her.

31.03.2026 kl. 10.19

Regeringsforhandlinger fortsætter tirsdag

Regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen som kongelig undersøger fortsætter igen tirsdag.

Denne gang er det Enhedslisten, der skal til møde med Mette Frederiksen.

Det sker klokken 14.00.

Det bekræfter partiet til flere medier herunder TV 2.

Det forventes, at partileder for Enhedslisten, Pelle Dragsted, deltager til forhandlingerne på Marienborg.

Flere partier har allerede været til forhandlinger hos Mette Frederiksen i fredags.

Det gælder blandt andre SF, Venstre, Moderaterne og Enhedslisten.

Mette Frederiksen skal op mod mødet klokken 14 mødes med de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer.

31.03.2026 kl. 10.08

Bookmakerne har talt: Her er Danmarks næste statsminister

Spændingen stiger i disse dage, hvor flere partier er blevet inviteret til regeringsforhandlinger efter folketingsvalgets resultat blev endeligt.

Forhandlingerne kan dog blive hårde og strække sig over lang tid, og derfor er det endnu usikkert, hvem der står til sidst står som statsminister. Men en af dog i førertrøjen.

Spørger man flere bookmakere, er der i hvert fald en klar favorit til, hvem der bliver Danmarks næste statsminister, og mange bryder sig nok ikke om svaret.

Presse-fotos.dk har kigget på odds fra både Danske Spil og Bet25, som er enige om, hvem der er favoritten.

Begge spiludbydere har ikke overraskende den samme kandidat som forhåndsfavorit.

Og man får ikke mange penge igen, hvis man spiller 100 kroner på vedkommende som Danmarks næste statsminister.

Sølle 11 kroner tjener man hos Bet25, mens man tjener 13 kroner hos Danske Spil, hvis man sætter 100 kroner på, at politikeren vinder magten i Danmark. Dermed er vedkommende altså bookmakernes klare favorit.

Du kan læse mere om, hvem bookmakerne anser som favorit herunder.

Se også
Bookmakerne har talt: Her er Danmarks næste statsminister
31.03.2026 kl. 09.46

Cecilie Liv Hansens mørke fortid

Efter mindre end en uge måtte Liberal Alliance sande, at der var private forhold i den nyvalgte Cecilie Liv Hansens liv, som ikke var foreneligt med at være en del af partiet.

Det skete på bagkant af, at det kom frem, at politikerens samlever solgte cannabis.

Presse-fotos.dk har talt med flere kilder, der gennem længere tid har været tæt på den skandaleramte politiker.

De fortæller blandt andet, hvordan alkohol og stoffer har fyldt meget i politikerens eget liv.

“Jeg har set hende indtage stoffer mange gange, når hun har været i byen. Men stoffer er også noget, som har ligget i skuffer i hendes og kærestens hjem. Her har det ligget i børnehøjde,” fortæller en af dem.

Cecilie Liv Hansen blev ifølge personen også sur, hvis man ikke kunne passe hendes børn for hende, når hun skulle i byen eller på ferie.

Presse-fotos.dk har forelagt kritikken for Cecilie Liv Hansen, der oplyser, at rygterne intet har på sig.

‘Alle de falske rygter, som florerer på Reddit og folk, som påstår alt muligt uden at have kendskab til mig, har jeg intet tilovers for.’

‘Jeg kan kun antage, at det er en person, som udgiver sig for at have en relation til mig, som ikke er rigtig,’ oplyser Cecilie Liv Hansen i et skriftligt svar til Presse-fotos.dk.

Du kan læse hele historien her.

28.03.2026 kl. 22.16

Cecilie Liv Hansen giver ikke sit mandat videre

Cecilie Liv Hansen er nu blevet kylet ud af Liberal Alliance. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

I et opslag på Facebook kommenterer Cecilie Liv Hansen eksklusionen.

– Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

– Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

– Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

28.03.2026 kl. 22.13

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt folketingsmedlem

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”.

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

– Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

27.03.2026 kl. 19.50

Folketingsmedlem søger orlov efter beskyldninger om pengemisbrug

Jacob Harris Borgernes Parti
Jacob Harris fra Borgernes Parti. Foto Borgernes Parti

Folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

– Der har i medierne de seneste dage været en række sager, som jeg finder dybt forfejlet. Det har taget meget hårdt på mine børn og min hustru, at medierne har kontaktet dem og også mig, skriver han og tilføjer:

– Alt det gode, der nu skal gøres politisk, risikerer at blive overskygget af personsager, og det kan jeg ikke have siddende på mig.

Harris understreger, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Han tilføjer, at han først kommer tilbage, når “alle disse forhold er fuldt ud afdækket, og alle juridiske spørgsmål er fuldt afklaret”, så fokus kan være på partiets politik.

Indtil da bliver han afløst af Sanne Piil, skriver han i opslaget.

Torsdag kunne Finans skrive, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Jacob Harris blev tirsdag valgt ind i Folketinget for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Her fik han 2307 personlige stemmer.

Hans familieselskab gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Det er også kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det har Jacob Harris ligeledes afvist.

Han har erkendt over for Finans, at der er blevet brugt penge i forbindelse med udlandsrejser, men at det har været “i forbindelse med virksomhedens drift og investeringer”.

Ifølge Finans er der indtil videre rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Konkursbegæringen blev indgivet af Gældsstyrelsen, som ægteparret ifølge Jacob Harris forsøgte at få en afdragsordning på plads med inden konkursen.