Folketingsvalg 2026

Hvad sker der?
Valgresultatet ligger nu fast, efter at alle stemmer er gjort op. Rød blok sikrede sig 84 mandater, mens blå blok endte på 77. Moderaterne står tilbage med 14 mandater. Siden valgdagen er to kandidater i blå blok blevet løsgængere.

Blandt andre er LA’s Cecilie Liv Hansen blevet ekskluderet fra partiet efter afsløringer af alvorlige private forhold. Du kan læse mere om Presse-fotos.dks afsløringer herunder.

31.03.2026 kl. 10.08

Bookmakerne har talt: Her er Danmarks næste statsminister

Spændingen stiger i disse dage, hvor flere partier er blevet inviteret til regeringsforhandlinger efter folketingsvalgets resultat blev endeligt.

Forhandlingerne kan dog blive hårde og strække sig over lang tid, og derfor er det endnu usikkert, hvem der står til sidst står som statsminister. Men en af dog i førertrøjen.

Spørger man flere bookmakere, er der i hvert fald en klar favorit til, hvem der bliver Danmarks næste statsminister, og mange bryder sig nok ikke om svaret.

Presse-fotos.dk har kigget på odds fra både Danske Spil og Bet25, som er enige om, hvem der er favoritten.

Begge spiludbydere har ikke overraskende den samme kandidat som forhåndsfavorit.

Og man får ikke mange penge igen, hvis man spiller 100 kroner på vedkommende som Danmarks næste statsminister.

Sølle 11 kroner tjener man hos Bet25, mens man tjener 13 kroner hos Danske Spil, hvis man sætter 100 kroner på, at politikeren vinder magten i Danmark. Dermed er vedkommende altså bookmakernes klare favorit.

Du kan læse mere om, hvem bookmakerne anser som favorit herunder.

Se også
Bookmakerne har talt: Her er Danmarks næste statsminister
31.03.2026 kl. 14.21

Enhedslisten: "Alle er nødt til at bøje sig mod hinanden"

Enhedslisten er nu ankommet til Marienborg, hvor partiet skal møde kongelig undersøger Mette Frederiksen til regeringsforhandlinger.

Og her kommer Pelle Dragsted og Enhedslisten til at gå ind med et åbent sind uden ultimative krav.

(Artiklen fortæstter under billedet)

Pelle Dragsted er lige nu til forhandlinger hos Mette Frederiksen på Marienborg. (Arkivfoto)

"Vi går ind i de her forhandlinger med de ønsker, som vi har. Men vi ved godt, at alle er nødt til at bøje sig mod hinanden. Det er vi parat til," siger Dragsted til Ritzau.

Flere partier på venstrefløjen gik på valg med forslaget om at indføre en formueskat. Noget, der har mødt stor modstand hos fra blandt andre Moderaterne, der også er indkaldt til regeringsforhandlinger.

Men det lyder altså, at det ikke er et krav fra Enhedslisten.

"Men vi synes, at formueskatten er en god idé. Vi synes, at det er et problem, når velstanden bliver ved med at koncentrere sig oppe i toppen hos nogle få," siger Pelle Dragsted til Ritzau.

Læs mere om, hvad Enhedslisten går ind til forhandlingerne med her.

31.03.2026 kl. 13.17

Lars Boje reagerer på hård kritik: Ganske grotesk

B.T kunne tidligere fortælle, at den nyvalgte politiker for Borgernes Parti Nadja Natalie Isaksen havde kommenteret på X, at den radikale profil Samira Nawa kun var dansk i juridisk forstand. Det gjorde hun i 2025.

Nu reagerer Lars Boje Mathiesen på miseren. Han kalder reaktionen ganske grotesk.

‘At nogle politiske korrekte vil mene, at så længe de tager til Kina og får et barn der og bliver kinesiske statsborgere, at så er de kinesere. Er jo ganske komisk, indleder formanden for Borgernes Parti i et længere opslag.

Læs hele Bojes reaktion her eller herunder.

Se også
Lars Boje reagerer på hård kritik: Ganske grotesk
31.03.2026 kl. 12.01

Grønlandsk folketingsmedlem hælder til rød regering

Der har været spænding omkring de nordatlantiske mandater, og hvilken slags regering de vil pege på efter valget.

Nu tyder det dog på, at den røde blok har et af mandaternes støtte.

Den nyvalgte Naaja Nathanielsen fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) fortæller ifølge Ritzau, at partiet "selvfølgelig" hælder mod en rød regering.

"Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering," siger Naaja Nathanielsen.

Det andet nyvalgte folketingsmedlem fra Grønland er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq.

Dertil kommer to folketingsmedlemmer fra Færøerne - Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.

Skaale sagde ved ankomsten til Marienborg, at han peger på Mette Frederiksen.

31.03.2026 kl. 10.39

Penge fosser ud af Socialdemokratiets partikasse - andre får millionindsprøjtning

Det er ikke kun dyrt på indflydelse, når man mister mandater, som Socialdemokratiet har gjort ved det seneste folketingsvalg.

Partiet mistede nemlig 12 mandater, da det faldt til 21,8 procent af stemmerne - og det har sine økonomiske konsekvenser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere partiansatte hos Socialdemokratiet kommer muligvis til at gå bekymret rundt den kommende tid. (Arkivfoto)

Altinget har nemlig lavet en oversigt over, hvad partierne i Folketinget nu står til at få i gruppestøtte efter den nye mandatfordeling.

Her fremgår det, at Socialdemokratiet står til at miste syv millioner kroner årligt efter vælgerlussingen, da gruppestøtten bliver fordelt efter antallet af mandater på Christiansborg.

Siden det seneste folketingsvalg i 2022 har regeringspartiet fået 50,6 millioner kroner årligt. Men nu må partiet nøjes med 43,5 millioner kroner.

Flere partier scorer også millionindsprøjtninger efter valget. Du kan læse mere om, hvordan valgresultatet påvirker partierne her.