Presse-fotos.dk overvåger trafikken hele dagen, så du nemt kan holde dig opdateret. Denne side opdateres derfor løbende i takt med trafikmeldingerne dagen igennem. Følg med her:
05.48: Spærret på motorvej – redning er på stedet
På E20 fra Køge mod Avedøre mellem <32> Køge og <31b> Køge N er der sket et uheld mandag morgen.
Lige nu er et spor derfor spærret.
Helt konkret er der tale om højre spor.
‘Redning er på stedet,’ skriver Vejdirektoratet.
(Trafiknyhederne fortsætter efter billederne)


07.50: Kaos i morgentrafikken: Forlænget rejsetid og delvis spærring af motorvejen
To spor er mandag morgen spærret på Rute 21 Holbækmotorvejen fra Roskilde mod København mellem motorvejskryds Vallensbæk og <3> Vallensbæk N.
Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der er sket et uheld på strækningen.
Billeder fra stedet viser, at udrykningskøretøjer er ankommet til uheldsstedet, hvor midterst og venstre spor er spærret.
Videre beskriver direktoratet, at der lige nu er mellem 10 og 30 minutters forlænget rejsetid som følge af hændelsen.
Man forventer, at der igen er normal trafik efter myldretiden.
Der er for nuværende ingen meldinger om tilskadekomst.

09.51: Motorvejsuheld: ‘Politi er på stedet’
Mandag formiddag er venstre spor spærret på E47 fra Lyngby mod Køge mellem Brøndby og Avedøre.
Ifølge Vejdirektatet skyldes det, at der er sket et uheld på strækningen, fremgår det af trafikkortet.
Politiet skulle være på stedet.
Samtidig meldes det, at der på E47 fra Lyngby mod Køge mellem <24> Roskildevej og Avedøre er en del kø som følge af hændelsen.
Det forventes at køen aftager i løbet af formiddagen.
10.52: Spor spærret ved motorvejsfrakørsel
Et uheld resulterer mandag formiddag i et spærret spær på E47 Motorring 3 mod Lyngby ved frakørsel 19 Buddinge.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, hvor det samtidig oplyses, at frakørslen kan benyttes med forsigtighed.
‘Vejhjælp er på stedet,’ skriver direktoratet.
Det forventes, at arbejdet på stedet er overstået i løbet af formiddagen.
12.21: Spærret spor på E45
På E45 fra Aarhus mod Horsens mellem <51> Skanderborg N og Fuglsang er der mandag ved middagstid spærret et spor.
Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skyldes det et uheld på strækningen.
Det er helt konkret det højre spor, der lige nu er spærret.
Vejhjælp er ankommet på uheldsstedet.
12.51: Havareret lastbil spærrer motorvejsspor
Mandag omkring klokken 13 spærrer en havareret en bil højre spor på E20 fra Køge mod Ringsted mellem <33> Vemmedrup og Info-Teria Bjæverskov.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Billeder fra stedet viser dog, at det er en lastbil, der holder i nødsporet på strækningen.
Motorvejens højre bane er dog spærret af trafikkegler.
På stedet er både en skiltevogn og autohjælp også ankommet.
Det vides ikke, hvor længe arbejdet på stedet vil tage.

14.11: Tabt gods på E20: ‘Pas på’
Mandag eftermiddag skal bilister på E20 fra Odense mod Middelfart mellem Info-Teria Lillebælt og <58a> Middelfart Ø være særligt opmærksomme.
Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det nemlig, at der på strækningen ligger flere spændestropper i højre spor.
‘Pas på,’ lyder opfordringen fra direktoratet.
Det er ikke oplyst om vejhjælp er orienteret om det tabte gods.
Opdateres…