LIVE: Dagens trafik

Presse-fotos.dk overvåger trafikken hele dagen, så du nemt kan holde dig opdateret. Denne side opdateres derfor løbende i takt med trafikmeldingerne dagen igennem. Følg med her:

06.51: Stort lyskryds i sort – skaber store problemer i morgentrafikken

På Kongevejen i Helsingør – lige ved færgeterminalen – er et stort lyskryds gået i sort.

Alle de store lastbiler skal om kort tid benytte sig af netop dette lyskryds.

Presse-fotos.dks kvinde på stedet fortæller, at det skaber en hel del forvirring i morgentrafikken allerede nu.

08.03: Spor blokeret grundet tabt gods

Tirsdag morgen skal motorvejsbilister på Rute 16 Hillerødmotorvejen fra Hillerød mod København mellem <6> Bagsværd og <5> Værebrovej være særligt opmærksomme.

På strækningen er det et spor blokeret grundet tabt gods, fremgår det er Vejdirektoratets trafikkort.

Opfordringen lyder, at man skal passe på.

09.05: Spøgelsesbilist på motorvej

Tirsdag formiddag er politiet rykket ud til E45 ved Haderslev, hvor der er indløbet en anmeldelse om en spøgelsesbilist.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

‘Den kører sydpå i det nordgående spor. Pas på derude,’ skrives det.

Kort før klokken 09.30 opdateres der igen fra motorvejen.

‘Spøgelsesbillisten er bragt til standsning. Vi arbejder fortsat på stedet,’ meddeler politikredsen.

11.44: Vand på vejen: ‘Nedsæt hastigheden’

Tirsdag ved middagstid fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort, at der er vand på vejen på E20.

Det drejer sig konkret om strækningerne E20 fra Fredericia mod Odense mellem <60a> Fredericia V og <58a> Middelfart Ø og E20 fra Odense mod Middelfart mellem <58a> Middelfart Ø og <59> Fredericia S.

Derfor opfordrer direktoratet til, at man nedsætter hastigheden.

Her ses et dashcamfoto taget ved middagstid.

14.44: Dækrester på E20

På E20 fra Halsskov mod Ringsted mellem <38> Slagelse Ø og <37> Sorø er der tirsdag eftermiddag dækrester på vejen.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Her opfordres bilister samtidig til at passe på.

Vejhjælp skulle dog være på vej.

Opdateres løbende…

Korte videoer