LIGE NU: S-tog på to strækninger kører ikke

Der kører mandag ingen S-tog mellem stationerne Svanemøllen og Gentofte samt mellem Ryparken og Klampenborg.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

I stedet er der indsat togbusser på mellem Svanemøllen og Gentofte samt Ryparken og Klampenborg.

S-togene kører ikke på de berørte strækninger, fordi Banedanmark har en fejl på deres signalsystem, lyder det fra DSB.

Selv om der er indsat togbusser på strækningerne, anbefaler DSB, at man tager andre ruter.

– Togbusserne kører i konstant pendulfart, men vi anbefaler, at man planlægger alternative rejseruter, så man undgår den berørte strækning, skriver selskabet.

De berørte S-togslinjer er linje E og linje F.

Linje E kører mandag mellem Køge og Svanemøllen og igen mellem Gentofte og Hillerød.

Linje F kører mellem København Syd og Ryparken.

DSB forventer, at dette vil være gældende hele mandag.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet og står for forvaltning af jernbanenettet.

DSB er et selskab, som ligeledes hører under Transportministeriet. DSB varetager togdrift.

Kvinde var faldet i søvn på Christianshavn, da en udenlandsk mand voldtog hende

Illustrationsfoto