LIGE NU: Ny udvikling i sagen om Henrik Sass Larsen

Tirsdag morgen er der sket en ny udvikling i sagen om Henrik Sass Larsen, der tidligere i september blev idømt fire månederst fængsel i en sag om børneporno

Den tidligere toppolitiker og minister 59-årige Henrik Sass Larsen blev den 1. september idømt fire måneders ubetinget fængsel af en enig domsmandsret ved Københavns Byret.

Han blev dømt for at besidde ulovligt billed- og videomateriale med seksuelle overgreb mod børn.

Før og under sagen forklarede Henrik Sass Larsen sig med, at han downloadede det voldsomme materiale, fordi han ledte efter overgreb på ham selv.

Ifølge Henrik Sass Larsen havde han år forinden nemlig modtaget en mail fra en uidentificeret person, hvor videomateriale af overgreb på ham som barn fremgik.

Det forklaring valgte retten at tilsidesætte – og tirsdag morgen sker nu en ny udvikling i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Henrik Sass Larsen – Foto: Folketinget

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

I alt lå han inde med flere end 6200 billeder og 2200 videoer.

Heraf var 450 billeder og videoer i den groveste kategori. Her findes blandt andet billeder af børn, der udsættes for voldtægt.

De afslørende fund blev gjort, da politifolk besluttede at ransage den tidligere toppolitikers hjem på Amager både i juli 2023 og i februar 2024.

Betjentenes besøg skyldtes en henvendelse fra myndighederne i Irland. Her havde den finansielle efterretningsenhed fået et tip om, at der var købt overgrebsmateriale med kryptovaluta via en konto, som tilhørte Henrik Sass Larsen.

Dommen om fire måneders ubetinget fængsel blev afsagt 1. september, og den dømte fik 14 dage til at beslutte, om han ville anke dommen til Østre Landsret.

Resultatet er altså, at han ikke benytter sig af muligheden.

I byretten argumenterede forsvareren for frifindelse af sin 59-årige klient.

Advokat Berit Ernst henviste til Sass Larsens forklaring om, hvordan det kunne være, at han lå inde med så store mængder forbudt materiale.

Nemlig at han havde modtaget et link til en video, som viste, at han selv som barn blev voldtaget. Ved at kigge på de mange billeder og videoer forsøgte han selv at finde frem til gerningsmændene.

Da dette var årsagen til besiddelsen, skulle der ske frifindelse, argumenterede forsvareren.

Lovgiverne ville slet ikke straffe en sådan situation, mente hun, og dermed forelå der det, som jurister kalder materiel atypicitet.

Imidlertid forkastede dommeren og de to lægdommere fuldstændig forklaringen fra Henrik Sass Larsen som utroværdig.

Nu skal Kriminalforsorgen sørge for, at straffen afsones.

En fængselsstraf indebærer ikke nødvendigvis et ophold i et fængsel.

Personer, der idømmes op til seks måneders ubetinget fængsel, kan slippe. De kan ansøge Kriminalforsorgen om i stedet at afsone i hjemmet med en elektronisk fodlænke.

Fra 2013 og frem til 2015 var Henrik Sass erhvervs- og vækstminister. Fra 2015 og fire år frem var han formand for den socialdemokratiske gruppe.

/ritzau/