LIGE NU: Ny drejning efter voldtægt og drabsforsøg på 11-årig

Der sker nu i ny udvikling i sagen mod en 57-årig mand, som er mistænkt for at have voldtaget en 11-årig pige og efterfølgende forsøgt at dræbe hende

Mere end 25 år efter voldtægten af en pige på Bøtø på Falster er der rejst tiltale mod en 57-årig mand.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fredag i en pressemeddelelse.

Tiltalen drejer sig om en en voldtægt og et drabsforsøg på Bøtø Strand tilbage i 1999.

En dengang 11-årig pige blev voldtaget, og anklagemyndigheden mener altså, at den tiltalte desuden forsøgte at slå pigen ihjel.

Det er dna-spor og nye muligheder for såkaldt slægtskabssøgning, som er årsag til, at sagen kommer for retten efter så mange år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Politi. Fantomtegning af gerningsmanden fra 1999

Det var i december sidste år, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne oplyse om gennembruddet i efterforskningen ved hjælp af den særlige metode.

En mand fra lokalområdet blev anholdt, og han har siden siddet varetægtsfængslet, fordi retten har fundet, at mistanken var begrundet.

Den 57-årige har nægtet sig skyldig.

Det bliver et nævningeting i Retten i Nykøbing Falster, som skal afgøre sagen. Sagen er endnu ikke berammet – altså ved man på nuværende tidspunkt ikke, hvornår sagen kommer til at foregå i retten.

I en pressemeddelelse understreger specialanklager Susanne Bluhm netop, at det er op til retten at træffe afgørelse.

“Tiltalen er rejst på baggrund af en grundig og objektiv vurdering af sagens samlede materiale. Når vi rejser tiltale, er det fordi, vi vurderer, at vi samlet set har tilstrækkelige beviser for, at det er tiltalte, der er gerningsmanden til de grove forbrydelser mod den 11-årige pige. Herefter er det naturligvis i sidste ende op til retten at træffe afgørelse i sagen,” siger specialanklager Susanne Bluhm.

Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.

At efterforskerne blev ledt på sporet af den lokale mand skyldes, at hans barn stod i politiets dna-register, har folketidende.dk tidligere rapporteret.

I retsmødet efter anholdelsen gik den gråskæggede mand med stok. Men den augustdag i 1999 skal han have truet barnet med en pistollignende genstand og trukket hende op mod en skov.

Desuden skal manden – ifølge myndighedernes påstand – have klemt så hårdt om pigens hals, at hun mistede bevidstheden.

Dengang i 1999 var der i medierne stor omtale af den usædvanlige sag, hvor politiet blandt andet fik fremstillet en såkaldt fantomtegning.

Den daværende leder af efterforskningen, Bent Jørgensen, sad på tilhørerrækkerne i retslokalet, da den anholdte blev fremstillet for en dommer.

– Jeg blev overrasket over, at den var så vellignende, sagde han i vinter til Ritzau om den gamle tegning.

Og netop den store lighed var en af årsagerne til, at dommeren besluttede at varetægtsfængsle manden med stokken.

Men der var også andre argumenter: Gamle fotografier samt ikke mindst DNA-spor i materiale fundet på offeret.

En ung kvinde i 20’erne blev udsat for et stort mareridt, da flere mænd ifølge politiet holdt hende fanget i en lejlighed og voldtog hende. Nu er der sket en ny udvikling i sagen