Natten til onsdag har mange københavnere muligivsundret sig over en kraftig lugt af røg, der har bredt sig over store dele af hovedstaden.
Københavns Politi meldte omkring klokken 04.00 ud, at de selv havde bemærket fænomenet og straks undersøgte, hvor røgen kunne stamme fra.
‘Det lugter af røg over det meste af København. Vi kan ikke endeligt konkludere kilden. Svensk politi oplyser dog, at de har en større brand nær Malmø, og da vinden kommer fra øst, er det vores hypotese, at det er det, I kan lugte,’ skriver politiet på X.
Det er altså sandsynligt, at røgpartiklerne er blæst ind fra Skåne og har lagt sig over København, hvilket forklarer de mange borgerhenvendelser.
Der er ingen meldinger om fare forbundet med røgen i Danmark, men politiet følger fortsat situationen i samarbejde med deres svenske kolleger.
Mand skudt i brystet ved kiosk: Store afspærringer i København
