LIGE NU: ‘Massivt angreb’ af Rusland

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, melder tirsdag om store angreb udført af Rusland.

Rusland har udført et massivt angreb mod Ukraine, som har efterladt titusinder af ukainere uden vand og varme.

Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj på X.

“Redningsarbejdet pågår i mange af vores regioner efter et enorm russisk angreb. Det var et kombineret angreb, der var veludregnet til at udgøre så meget skade som muligt på vores energisektor,” skriver han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Ifølge præsidenten blev næsten 400 droner og 29 missiler af forskellige slags brugt i Ruslands angreb. Selv om Ukraine skød mange ned, ramte flere også, lyder det.

Zelenskyj skriver fortsat, at ni personer er kommet til skade efter angrebet – heriblandt børn. Dertil er ti lejlighedskomplekser samt jernbanenettet blevet ødelagt.

“Vores partnere må give et modsvar til angrebene. Rusland skal holdes ansvarlige for dets aggressioner,” lyder det fra Zelenskyj.

Angrebet kommet i kølvandet på, at der pågår forhandlinger om en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, hvor USA er vært.

Det sker i den schweiziske by Geneve.

Natten til tirsdag opfordrede Donald Trump ukrainerne til at komme til forhandlingsbordet.

Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale for at få stoppet den snart fire år lange krig.

Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Ukraine har afvist at trække sig tilbage fra området. Landet ønsker sikkerhedsgarantier fra vestlige lande for at afskrække Rusland fra at genoptage offensiven, hvis der bliver indgået en våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig, at USA har givet de krigsførende parter en frist til juni for at nå frem til en aftale. USA’s præsident har før givet ultimatummer i forhandlingerne, som dog er løbet ud i sandet.

Se også
Nu er det slut for Mette-Marit: “Fuldstændig knust”

Korte videoer