En voldsom brand er brudt ud på hovedscenen ved en stor international festival. Redningsfolk kæmper stadig for at få branden under kontrol.
En stor brand raser lige nu på hovedscenen ved den internationale EDM-festival ‘Tomorrowland’, som finder sted i byen Boom i Belgien.
Ifølge redningstjenesten er branden endnu ikke under kontrol, skriver Vrt.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
BREAKING: A fire has broken out on the @tomorrowland mainstage, one day ahead of the festival. pic.twitter.com/kXXYgYnmI9
— We Rave You (@weraveyou) July 16, 2025
Festivalen er endnu ikke startet, men arrangørerne er i fuld gang med forberedelserne. Omkring 1.000 ansatte befinder sig på stedet, fortæller festivalens talskvinde, Debby Wilmsen.
Det er endnu uklart, om nogen er kommet til skade.
Hvert år strømmer tusindvis af festivalgæster fra hele verden til Boom i Belgien, hvor de i to weekender kan nyde elektronisk dansemusik, også kendt som EDM.
Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser branden får for festivalens start, da arrangørerne endnu ikke har kommenteret situationen.
OPDATERING:
Ifølge mediet holder ‘Tomorrowland’ pressekonference om den alvorlige brand, der har ødelagt hovedscenen.
En talsmand fra festivalen har meldt ud, at der ikke er nogen tilskadekomne.