LIGE NU: Kæmpe færdselskontrol langs motorvej

Torsdag middag er en række myndigheder herunder politiet til stede på en rasteplads langs en motorvejsstrækning, hvor der foretages kontroller af mange lastbiler og andre store køretøjer

“Jeg har set en motorcykel køre frem og tilbage på motorvejsstrækningen, og en anden motorcykel holde ind til siden ved nødsporet.”

“På rastepladsen stod en betjent og talte med en lastbilchauffør, og jeg kan se, at flere lastbiler bliver kontrolleret for bremser på en maskine.”

“Betjentene er meget venlige og har fortalt, at de foretager en tungsvognskontrol med fokus på sikkerheden for de store køretøjer. Flere lastbiler holder lige nu i kø for kontrol.”

Ovenstående citater er fra Presse-fotos.dks udsendte, der torsdag kort før klokken 13.00 er til stede på en rasteplads sammen med politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af kontrollen på rastepladsen – se flere billeder nederst

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er det Midt- og Vestjyllands Politi, der foretager tungvognskontrollen langs Herningsmotorvejen på Kalbygård Rasteplads ved Q8 Låsby Nord i retning mod Aarhus.

“Flere lastbiler holder på pladsen, og der ses politimotorcykler langs motorvejen. Politiet er her med mandskab fra Vejle,” siger vores udsendte.

Billeder fra stedet viser, at politiet er til stede med flere køretøjer og har trukket en række lastbiler ind til kontrol.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvor længe tungvognskontrollen vil fortsætte, men kort før klokken 13.00 torsdag er politiet endnu på stedet.

Redaktionen er heller ikke bekendt med, hvor mange sager der indtil videre er skrevet.

Du kan se billeder fra kontrollen her: