Torsdag aften er der opstået stort drama på en sushirestaurant, hvor flere tilfældige gæster er involveret. I den forbindelse er beredskabsstyrker vrimlet til stedet
På billeder fra stedet torsdag aften omkring klokken 21.00 ses en større udrykning af beredskabskøretøjer holde på parkeringspladsen foran den pågældende sushirestaurant.
To lægebiler, mindst en ambulance, flere politibiler herunder en indsatsleder samt en række brandbiler fremgår på billederne.
Desuden arbejder betjente sammen med lægefagligt personale og brandfolk omkring køretøjerne og inde på restauranten.
Der er ikke tale om brand, oplyser politiet – men udrykningen skyldes noget helt andet.
(Artiklen fortsætter under billederne)


Det er torsdag aften kort før klokken 21.00, at Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten ankom til Gyngemose Parkvej i Søborg, hvor sushirestauranten ligger.
Vagtchef ved Vestegnens Politi, Bo Nyberg, bekræfter, at man er rykket ud til et mistænkeligt forhold i restauranten.
“Der er flere, der er blevet dårlige samtidig. Det er ikke alvorligt, men vi er ikke klar over, hvad de er blevet dårlige af,” siger vagtchefen til B.T..
Vagtchef Bo Nyberg understreger samtidig, at det ikke er maden, som gæsterne er blevet dårlige af.
I stedet mistænker politiet, at der er noget udefrakommende, der har gjort gæsterne dårlige.
Det er myndighederne nu i færd med at undersøge.
Presse-fotos.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Københavns Vestegns Politi, men politikredsen har endnu ikke besvaret redaktionen henvendelser.
Presse-fotos.dk følger sagen …






