LIGE NU: FC København præsenterer ny cheftræner

Bo Svensson er blevet præsenteret på en flerårig aftale og vender dermed hjem til klubben, hvor han tidligere har spillet og været kaptajn.

Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose lægger ikke skjul på begejstringen over ansættelsen.

“Vi er meget glade for at kunne byde Bo Svensson velkommen hjem til København. Han ved, hvad det indebærer at spille med løven på brystet,” siger han til pressemødet.

Svensson overtager et FCK-hold midt i en historisk svær sæson. Klubben ligger aktuelt i den nederste del af Superligaen, men har stadig muligheden for at redde noget af sæsonen via pokalfinalen og kampen om europæisk kvalifikation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gammelt FCK koryfæ vender hjem til hovedstadsklubben. (Arkivfoto).

Den nye cheftræner selv kalder det en særlig opgave at vende tilbage:

“Det er en ære at vende tilbage til min hjerteklub og skulle stå i spidsen for F.C. København.”

Med erfaring fra blandt andet Bundesligaen skal Svensson nu forsøge at vende udviklingen i Parken. Han har første træningsdag tirsdag, hvor arbejdet for alvor begynder.

“Bo Svensson repræsenterer lige præcis den kombination af ambition, erfaring, og engagement, F.C. København har brug for – både på den korte og lange bane. Lige nu har vi fuld fokus på at sikre 7. pladsen og pokaltitlen, så vi har det bedst mulige udgangspunkt for næste sæson,” uddyber bestyrelsesformand Henrik Møgelmose.

Ifølge klubben er der tale om en længerevarende aftale, som skal sikre stabilitet og genopbygning i en periode, hvor forventningerne fortsat er blandt de højeste i dansk fodbold.

Bo Svensson fortæller selv, at han udmærket er klar over den udfordring, som klubben lige nu står, men han er samtidig ikke i tvivl om, hvad han bringer til bordet.

“Jeg går ydmygt, men også selvsikkert til opgaven. Jeg ved, hvad jeg kan bidrage med, og jeg tager ansvaret på mig med fuld bevidsthed om udfordringerne og mulighederne,” siger han på FCKs hjemmeside.

Se også
Vanvittig udvikling: Cheftræner i FC København fyret
Se også
Kriseramte FC København omjusterer organisationen