En mand har torsdag mistet livet i en arbejdsulykke, hvor han blev fastklemt under en traktor, skriver flere medier.
Politiet har torsdag fået en anmeldelse om, at en person ligger fastklemt under traktor.
Det oplyses, at han tilsyneladende lå fastklemt under skovlen på traktoren.
Da redningsfolk ankom til stedet, var manden på tragisk vis afgået ved døden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz til Ekstra Bladet.
Ulykken er sket nord for Ringsted.
“Det er vores formodning, at manden har ligget fastklemt et stykke tid,” siger han til Ekstra Bladet.
“-Han arbejdede alene med maskinen. Nogen bemærkede så, at den havde stået i tomgang i lang tid,” siger vagtchefen desuden til B.T.
Politiet fik ifølge mediet anmeldelsen klokken 16.
Ifølge flere medier drejer det sig om en ældre mand.
De pårørende er blevet underrettet.
Da der er tale om en arbejdsulykke, skal Arbejdstilsynet nu undersøge ulykken.
