Politiet har pågrebet en mand på stedet.
Lørdag morgen rykkede politi og brandvæsen ud til en bygningsbrand i en lejlighed.
Branden var opstået i et køkken på førstesalen, og tre personer blev kørt til observation på sygehuset for mulig røgforgiftning.
Søndag eftermiddag er der ifølge den udsendte fra Presse-fotos.dk nu igen opstået brand i samme lejlighed, hvor røgen vælter ud af et vindue. Og denne gang mistænkes det, at den er påsat.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Branden skulle muligvis være påsat. Politiet har haft fat i en mand på stedet,’ lyder det fra redaktionens udsendte.
Lejligheden, hvori brandpersonalet nu er i gang med slukningsarbejdet, ligger på Vestergade i Sakskøbing. Vejen er spærret, mens der arbejdes på stedet.
Da flammerne fik fat i lejligheden lørdag, påvirkede den kraftige røg både trappeopgangen og flere lejligheder i ejendommen.
Til mediet Folketidende fortæller indsatsleder Patrick Nielsen, at den kraftige røgudvikling søndag kom fra lejlighedens soveværelse. Ingen var til stede i lejligheden, da gårsdagens brand havde gjort, at beboerne har sovet et andet sted.
‘Politiet har haft en interesse i at komme ind i lejligheden. Efter det blev sikkerhedsmæssigt forsvarligt at få dem derind, har det stået stille. De er lige ved at være færdige deroppe, og så går vi i gang igen,’ siger indsatslederen til mediet.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få bekræftet fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, om der er tale om en påsat brand – indtil videre uden held.
Opdateres…
Et andet sted i Danmark har flammer søndag fået fat i flere rækkehuse. Den historie kan du læse her.
Rækkehus står i flammer: Taget er fuldstændig brændt væk
















