Den nye reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne bliver overordnet set godt modtaget af Lederne, som repræsenterer omkring 135.000 ledere i Danmark. Organisationen glæder sig især over tiltag, der skal styrke uddannelseskvaliteten og tilføje nye efteruddannelsestilbud – men udtrykker også bekymring for, at kortere uddannelsestid kan gå ud over de studerendes faglige niveau.
Reformen, der blev indgået onsdag mellem regeringen og en bred kreds af Folketingets partier, skal ifølge aftaleteksten gøre uddannelserne mere attraktive og relevante for arbejdsmarkedet. Flere uddannelser bliver forkortet med tre måneder, og det vækker bekymring hos Lederne.
„Ingen kan være uenige i ambitionen om at styrke kvaliteten af disse uddannelser, som er helt centrale for vores samfund. Men kortere uddannelser kan føre til færre kompetencer og dermed mindre kvalificeret arbejdskraft for de ledere og virksomheder, der skal rekruttere dem. Det bør følges tæt,‟ siger Lars Bo Henriksen, politisk chef for uddannelse i Lederne.
Han fremhæver dog, at aftalen også rummer klare fremskridt – ikke mindst oprettelsen af 800 nye engelsksprogede studiepladser inden for de såkaldte STEM-uddannelser. Her mangler Danmark allerede i dag kvalificeret arbejdskraft.
„Ledere og virksomheder har stærkt brug for medarbejdere med lige præcis disse uddannelser i ryggen. Derfor er det ubetinget godt, at der kommer flere engelsksprogede studiepladser. De internationale studerende er meget velkommen arbejdskraft. Det kræver bare, at vi er gode til at fastholde dem efter endt uddannelse.‟
Også indførelsen af nye, gratis efteruddannelsestilbud bliver set som en klar forbedring. Lederne opfordrer til, at fag som ledelse bliver en integreret del af tilbuddene, så tidligere studerende, der har fået mere ansvar, også får støtte til at løfte ledelsesopgaver.
„Det er afgørende, at sygeplejersker, pædagoger, datamatikere og IT-teknologer også får adgang til efteruddannelse i fx konflikthåndtering og trivsel. Ledelse er et fag og ikke en mavefornemmelse, og ledere spiller en nøglerolle, når det gælder om at skabe gode arbejdspladser i alle brancher.‟
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside afsættes der i alt op mod 2 mia. kroner årligt til at styrke de videregående velfærdsuddannelser og understøtte fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans i det videregående uddannelsessystem.
