Lastbil og personbil involveret i ulykke

Mandag eftermiddag er der sket en ulykke, hvor to køretøjer er involveret. En personbil er blevet ramt af et dæk fra en lastbil.

En lastbil med mange kilo stillads på ladet er kommet helt galt afsted. Lastbilen har tabt sit dæk og det er gået ud over en medtrafikant.

Vidner til uheldet fortæller til Presse-fotos.dk, at lasbilen taber sit dæk under kørsel, hvorefter dækket rammer en mindre bil på Ringstedvej i Holbæk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er tale om store materielle skader, hvor den lille bils front er helt smadret efter sammenstødet med dækket.

Hvordan lastbilens dæk er hoppet af og ramt bilen er endnu uvist, men alle parter er uskadte efter uheldet i Holbæk.

Samme dag er der sket et voldsomt uheld på en hovedvej, hvor en bilist er kommet galt afsted. Bilen er kollideret med et træ og lægehelikopteren er netop landet på stedet.