Lastbil og motorcykel i alvorlig kollisionsulykke: Veje afspærres

Politiet og øvrigt redningsmandskab er i skrivende stund til stede ved en alvorlig færdselsulykke, hvor en lastbil og et mindre køretøj er kørt sammen

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte holder en lastbil halvvejs nede i grøften efter et sammenstød mellem det store køretøj og en motorcykel.

“Motorcyklen ser forkullet ud, som om den har været i brand. Lastbilen holder stadig nede i grøften. De er ved at finde ud af om den vælter, men de forsøger at få den op. Den står meget ustabilt,” siger vores udsendte.

Politiet betegner selv ulykken som ‘alvorlig’. Samtidig lyder det, at man har måtte spærre vejen, mens arbejdet står på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses motorcyklen, der er ramt – se flere billeder nederst

Ulykken mellem lastbilen og motorcyklen er sket i et stort kryds mellem Lyngbækvej og Træjebyvej i Roskilde lige nord for Roskilde Lufthavn.

‘Vi er tilstede ved et alvorligt færdselsuheld i krydset ved Tjærebyvej og Lyngbækvej i Roskilde. Vejene er lukket, og vi beder folk tage hensyn til redningsarbejdet. Vi har ikke flere oplysninger for nuværende,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Der er derfor endnu ingen oplysninger i offentligheden på graden af personskade ved sammenstødet.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at en bilinspektør er ankommet til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Bilinspektøren bliver tilkaldt til ulykker, hvor der er sket svær personskade eller død.

OPDATERING:

En person er afgået ved døden. Læs opdateringen HER.

Politiet har anholdt en 24-årig mand og sigtet ham for drabsforsøg i sag fra den forgangne uge, hvor en mand i Glostrup blev ramt af skud i hovedet. Offeret overlevede.