Lars Løkke afviser udmelding om dronebagmænd

Tidliger lød det, at det var en ‘statslig aktør’, der står bag angrebene.

Mere forvirring skabes nu om bagmændene bag droneangrebene i dansk luftrum.

Tidligere torsdag meldte den lettiske udenrigsminister, Baiba Braze, ud, at Danmark havde oplyst til sine allierede, at det var en statslig aktør, der står bag de seneste dages droneangreb.

Udmeldingen har ellers fra officiel dansk side været, at det var en ‘professionel aktør’, der havde været på spil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har opsat skilte på Københavns Hovedbanegård, hvor der bringes et stort forbud.

Men denne lettiske udmelding skyder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu ned.

‘Det kan jeg ikke bekræfte. Jeg ved ikke, hvor mine lettiske kolleger skulle have fået den information fra,’ siger han til Danmarks Radio.

‘Vi er ikke i stand til at attribuere nogen for det, som vi har set i Danmark de seneste dage. Man kan have sine fornemmelser, og vi kan også se, hvordan det allerede bliver brugt i russisk kommunikation, men vi er ikke i stand til at attribuere det,’ lyder det fra udenrigsministeren.

Politiet har efter droneangrebene sat skilte op rundt omkring i offentligheden, hvor de kommer med en klar advarsel til danskerne. Læs den historie her.

Stort forbud fra politiet efter droneangreb: ‘Du kan blive straffet!’