Lars Boje tager Mette F. i forsvar efter drab af svensker: “De blå partier har også tom retorik”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 32-årig svensk familiefar blev i sidste uge dræbt på Islands Brygge af en tidligere dømt. Nu angriber Lars Boje Mathiesen de blå partier.

Sidste uge blev en 32-årig svensker udsat for et voldsomt overfald ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København.

Efterfølgende er den 32-årige familiefar afgået ved døden, og en 31-årig mand er siden blev anholdt og sigtet.

Den 31-årig gerningsmand er dog allerede kendt i retssystemet, da han tidligere har været idømt syv års fængsel for blandt andet drabsforsøg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Lars Boje bærer de blå partier også et ansvar for drabet på en 32-årig svensker. (Arkivfoto)

Det har fået flere til at gå kritisk til politikere for at tillade, at han igen har kunnet begå alvorlig kriminalitet, der nu har ført til et dødsfald.

Kritik, der især har været rettet mod statsminister Mette Frederiksen. Men ifølge partiformand hos Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, er det ikke alene Socialdemokratiet, der har ansvaret.

‘Inden de blå partier farer helt i flæsket på den her sag om afrikaneren, som har slået den svenske familiefar ihjel, så bør partier som LA, Venstre, Kons (Konservative, red.) og DF spørge sig selv: Hvorfor har de tilladt at sådan en mand kunne komme ud i samfundet igen?,’ spørger Boje Mathiesen i et opslag på X.

Partiformanden lægger vægt på, at selv om Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019, så har især Venstre også haft magten forinden, mens partiet også sad i regeringen fra 2023 til 2026.

‘Så inden man klandrer S for bare at være tom retorik, så bør disse partier erkende, at det er de jo også,’ lyder opsangen.

‘Og de er stadig her i 2026 ikke villige til at gøre det nødvendige, for at v ikke igen om to måneder læser om endnu en sag.’

Mette Frederiksen har tidligere mandag været på de sociale medier for at udtrykke sin vrede over det meningsløse drab.

Hun skriver blandt andet, ‘at der generelt er alt for meget kriminalitet, der bliver begået af folk, der er kommet til Danmark udefra’.

Dertil sender statsministeren sin medfølelse til den afdødes børn og familie.

Der er nedlagt navneforbud i sagen mod den 31-årige mand, der er varetægtsfængslet.

Nyhedsbureauet Ritzau har forsøgt at få en afklaring om den mistænkte mands statsborgerskab fra Københavns Politi. Politiet har dog ikke vendt tilbage til bureauet.

Se også
Nu reagerer Mette F.: Deler dyb vrede

Annonce
Annonce
Annonce