Et år efter den grønne trepartsaftale blev indgået, er arbejdet nu i gang i hele landet. I Nordjylland går landmænd forrest i omlægningen af arealer til natur og vådområder, men fremdriften afhænger stadig af politisk afklaring på centrale punkter.
Den grønne trepartsaftale fra juni 2024 er nu i fuld gang med at blive omsat til virkelighed. 23 lokale treparter dækker hele landet og arbejder med at udpege arealer, der kan ændre karakter – fra intensivt landbrug til natur, skov eller vådområder.
I Nordjylland har lodsejere og landmænd omkring Limfjorden allerede bidraget aktivt. Flere hundrede har meldt ind med jord, der potentielt kan omlægges, og der er tydelige tegn på, at opbakningen vokser. Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.
Carl Chr. Pedersen fra Landbrug & Fødevarer understreger betydningen af at inddrage landmændene tidligt:
‘Vi er med i tre lokale treparter og en lang række kommunale arbejdsgrupper og udvalg i vores del af Danmark. Den brede tilstedeværelse i implementeringen af aftalen giver os mulighed for at bringe landmændenes synspunkter til bordet. Og det er vigtigt, hvis de skal kunne se sig selv som en del af omlægningen.’
Usikkerhed om kvælstof bremser tempoet
Selvom arbejdet skrider frem, er flere centrale forhold endnu uafklarede – særligt omkring kvælstofregulering og økonomisk kompensation. Det skaber usikkerhed om de konkrete rammer, som projekterne skal realiseres indenfor.
‘Vi er kommet et godt stykke med omlægningsplanerne her. Så langt, så godt. Men aktuelt er der indrømmet en række uafklarede forhold, når det gælder bl.a. kvælstofreguleringen,’ siger Carl Chr. Pedersen.
Landbrugets opfordring til Christiansborg
Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, roser den indsats, som de lokale aktører leverer, men peger samtidig på behovet for politisk støtte.
‘De lokale repræsentanter løfter et enormt arbejde. De fortjener al den støtte de kan få, for det er ikke en nem opgave, de skal løse. […] Det er dog vigtigt, at politikerne understøtter trepartsaftalen nu og i de kommende år, så vi kan have en stor og stærk fødevareproduktion.’
Fakta bag aftalen og miljøeffekter
Den grønne trepartsaftale forpligter Danmark til at omlægge særligt klimabelastende landbrugsarealer – især lavbundsjorder – for at mindske udledning af drivhusgasser og forbedre miljøtilstanden i vandløb, søer og fjorde.
Ifølge Miljøstyrelsen udleder drænede lavbundsjorder mellem 20 og 30 ton CO₂ pr. hektar årligt. Ved at genskabe vådområder kan denne udledning reduceres markant, samtidig med at man forbedrer levevilkår for vilde planter og dyr.
Et andet vigtigt redskab er etablering af minivådområder, som kan opsamle og rense drænvand fra landbrugsarealer. Her reduceres kvælstofindholdet med op til 50 %, hvilket er en afgørende faktor for at opfylde Danmarks internationale miljøforpligtelser.
Indsatsen i de lokale treparter bygger på frivillig deltagelse og kræver tæt koordinering med kommuner, lodsejere og myndigheder. Ifølge Miljøstyrelsen er det netop det lokale ejerskab, der gør projekterne langtidsholdbare og effektive.