En organisationsændring i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer gør, at man udnævner ny direktør for grøn trepart.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har fået ny direktør for grøn trepart. Det sker efter en organisationsændring.
Til jobbet har man valgt en mand, der har haft sin daglige gang i Landbrug & Fødevarer de seneste 14 år.
Det er Anders Panum Jensen, der fremover skal være med til at implementere den grønne trepartsaftale i organisationen. Senest har han haft titlen miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
‘Jeg er glad for at kunne dele, at jeg som led i en organisationsændring har fået ny stilling som “direktør for Grøn Trepart”, med ansvar for miljø-, natur-, økologi-, bæredygtigheds-, og innovationspolitik. Samt implementering af den grønne trepartsaftale ,’ skriver han i et opslag på Linkdin.
Der sker store ændringer i erhvervsorganisationen i øjeblikket.
Også i november sidste år ‘reorganiserede’ man i direktionen – her kunne man i en pressemeddelelse afsløre, at Morten Boje Hviid blev ny administrende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, ønsker da også den nye direktør tillykke i kommentarfeltet til opslaget.
‘Tillykke Anders. Stærkt med klart organisatorisk setup. Vigtigt for den fælles indsats,’ skriver han.