Den danske vinter-OL-sølvvinder Viktor Hald Thorup fortæller nu om et utrolig spøjst opkald, han havde med kong Frederik, da han skulle lykønskes
En stor dansk sensation udspillede sig ved vinter-OL, da Viktor Hald Thorup overraskende vandt sølv i speedskating.
Men da han kort efter modtog et opkald fra kongen, der var han i første omgang faktisk ikke klar over, hvem han talte med.
“Han siger: ‘Det er Frederik’, og så går der lige et par sekunder, hvor jeg tænker: ‘Hvem fanden er Frederik?’,” fortæller en grinende Viktor Hald Thorup til TV 2.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det var lige efter medajleceremonien, at Viktor Hald Thorup pludselig fik en telefon i hånden – uden at have fået en forklaring på, at det var kongen, han skulle tale med.
Kongen introducerede sig selv ganske uformelt som ‘Frederik,’ hvilket blandt andet var med til at gøre sølvvinderen i tvivl om, hvem der egenlig var i den anden ene af røret.
“Vi er på fornavn. Okay vildt nok,” fortæller den danske speedskater.
Viktor Hald Thorup havde i den grad gjort sig fortjent til at modtage et opkald fra kongen, efter han havde sikret Danmark sin anden vinter-OL-medtalje nogensinde.
Det første blev vundet af curlingkvinderne tilbage i 1998 i Nagano i Japan.
Ud over telefonopkaldet fra kong Frederik modtog Viktor Hald Thorup også en anden ære.
Han blev nemlig ringet op og udpeget som dansk fanebærer ved afslutningsceremonien for OL.
