Danmarks Lærerforening opfordrer Folketinget til at vedtage tydelige regler, så lærere ikke står magtesløse i konfliktsituationer – med inspiration fra Norge, hvor nye regler sender klare signaler.
Alt for mange lærere i dag mangler klar vejledning om, hvornår og hvordan de lovligt kan gribe ind i konflikter i klassen.
Det skriver Danmarks Lærerforening i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Formand Gordon Ørskov Madsen siger:
”Det er godt og vigtigt, at regeringen vil sikre tydelige regler, så der ikke er tvivl om, hvornår og hvordan man griber ind, når der opstår tilspidsede situationer. I dag er det uklart, og det betyder, at mange lærere bliver usikre på deres handlerum.”
Udfordringen er reel: I en interne DLF-undersøgelse oplyser 16 procent af lærerne, at de det seneste år har trukket sig fra at trøste elever af frygt for konsekvenser, mens 29 procent har undladt fysisk berøring for at skabe ro i klassen. Ifølge organisationen kan den slags tilbageholdenhed være symptomatisk for manglende tryghed og støtte blandt lærere.
Ønske om mere end regler
Mens DLF hilser planerne om klokkeklare regler velkommen, advarer foreningen om, at det ikke er tilstrækkeligt bare at præcisere lovteksten. Lærerne har brug for reelt handlerum og støtte til at udføre indgreb, når situationer kræver det.
Gordon Ørskov Madsen fremhæver, at mange undervisningssituationer finder sted med 25-27 elever i rummet, og at konflikten pludselig opstår i hele klassen – ikke kun mellem to personer. Derfor foreslår han også, at der indføres flere timer med to lærere i klasser, så konflikter kan tackles tidligt og før de eskalerer.
Han udtaler:
”I dag står alt for mange lærere alene i klasser med 27 elever. Det gør det utroligt svært at sætte ind, for du har ikke kun ansvaret for de to elever, der er ved at komme op at slås, men for hele klassen. Derfor vil vi gerne have mange flere timer med to lærere i klassen, så man får mulighed for at gribe tidligt ind og undgå, at konflikter og uro eskalerer”
DLF lægger desuden op til at lade sig inspirere af Norge, som 1. august 2025 indførte nye regler om fysisk indgriben i skolen – med større fokus på forebyggelse, tydelighed og balance i anvendelsen af magt.
Norge som model: Regler for fysisk indgriben
I Norge trådte i august 2025 en ændring i opplæringsloven i kraft, som præciserer, hvornår lærere kan gribe ind fysisk for at standse undervisningsforstyrrelser eller beskytte elever mod krænkelser. Ifølge den nye regel § 13-4 må ansatte intervenere fysisk, “når andre tiltak ikke er tilstrekkelige” og kun så langt som nødvendigt og i rimelig forhold til den interesse, der varetages.
Det nye norske regelsæt udvider tidligere bestemmelser, så fysisk indgriben også kan anvendes ved psykiske krænkelser og væsentlige forstyrrelser – fx hvis en elev filmer en medstuderende i en krænkende situation eller forstyrrer undervisningen gennem verbale angreb.
Norge understreger samtidigt, at fysisk handling bør være sidste udvej, og at forebyggelse skal være centralt i skolens arbejde – herunder systematisk planlægning, samarbejde og dokumentation.
Advarsler
DLF har tidligere advaret om, at uklarhed i lovgivning og praksis kan føre til, at lærere i enkelte tilfælde mister job, hvis de griber ind – til trods for at deres handlinger kunne ligne almindelig omsorg og klasseledelse.
Organisationen har også tidligere ønsket mere præcis regler og en styrket retssikkerhed for lærere, herunder støtte fra jurister og professorer.
På den anden side har organisationer som Børnerådet advaret mod at udvide læreres adgang til magtanvendelse uden passende begrænsninger. De fremhæver, at øget adgang til fysisk indgriben kan svække relationer, tillid og trivsel, og advarer mod en glidebane, hvor elever med særlige vanskeligheder får ringere rammer.