Sygefraværet blandt danske folkeskolelærere svinger voldsomt fra kommune til kommune, og det kan koste dyrt, skriver CEPOS i en ny analyse.
Nye tal afslører markante forskelle i, hvor ofte lærere melder sig syge, og i nogle områder er fraværet mere end dobbelt så højt som andre steder.
I gennemsnit havde en folkeskolelærer 12,6 sygedage i 2025. Men bag gennemsnittet gemmer der sig store udsving.
I flere kommuner ligger fraværet helt oppe omkring 20 sygedage om året, mens andre kommuner holder sig nede omkring 9 dage.
Ifølge analysen er det blandt andet kommuner som Odsherred, Langeland og Faxe, der ligger i toppen med det højeste sygefravær.
I den anden ende finder man kommuner som Dragør, Brønderslev og Hedensted, hvor lærerne har markant færre sygedage.
Forskellene vækker opsigt.
“Det er meget store forskelle, vi ser mellem kommunerne. Det tyder på, at sygefraværet ikke kun handler om vilkår, men også om ledelse og organisering,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Det høje fravær har ifølge analysen direkte konsekvenser for eleverne.
Når lærere er syge, bliver undervisningen ofte varetaget af vikarer, og det kan gå ud over både kvaliteten og relationen mellem lærer og elev.
“Et højt sygefravær betyder flere vikarer og mindre kontinuitet i undervisningen. Det kan gå ud over elevernes læring og relationen til læreren,” siger Karsten Bo Larsen.
Samtidig peger analysen på et stort økonomisk potentiale.
Hvis alle kommuner kunne bringe sygefraværet ned på niveau med de bedste, ville der kunne frigøres over en halv milliard kroner – helt præcist 503,5 millioner kroner.
“Sygefraværet fungerer som en slags temperaturmåler på, hvor godt en arbejdsplads fungerer. Kommuner med højt fravær har et stort potentiale for forbedringer ved at lære af de bedste – og det kan både komme lærere, elever og skatteydere til gavn,” siger Karsten Bo Larsen.
Analysen viser også, at sygefraværet generelt er steget siden tiden før coronapandemien.
Det får CEPOS til at pege på, at der er behov for at se kritisk på, hvordan kommunerne arbejder med trivsel og arbejdsmiljø.
“Det er bemærkelsesværdigt, at sygefraværet på landsplan fortsat ligger relativt højt i forhold til tidligere niveauer. Det bør give anledning til se kritisk på, hvordan kommunernes indsats på området generelt set kan forbedres,” siger Karsten Bo Larsen.
Et symptom på et presset skolevæsen
Tallene peger ind i en bredere debat om arbejdspres i folkeskolen.
Lærere har i flere år peget på stigende krav, inklusion af flere elever med særlige behov og mangel på ressourcer som årsager til et presset arbejdsmiljø.
Hvis sygefraværet fortsætter på et højt niveau, kan det derfor ikke kun blive et økonomisk problem, men også et tegn på et system, der har svært ved at hænge sammen.
Spørgsmålet er nu, om forskellene mellem kommunerne kan bruges til at finde løsninger, eller om problemet vil vokse yderligere i de kommende år.
