Lægehelikopter lander på motorvej: Otte biler involveret i uheld

Fredag eftermiddag har otte biler været involveret i et større motorvejsuheld. Mange udrykningskøretøjer er på stedet.

‘Politi og redning er på stedet.’

Sådan fremgår det fredag eftermiddag af Vejdirektoratets trafikkort, efter der er sket et stort uheld på en motorvejsstrækning.

Otte biler har været involveret i et større uheld.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En stor klump af af biler er samlet omkring uheldsstedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det oplyser Thomas Kristensen, der er pressetalsmand ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet om hændelsen på E20 Vestmotorvejen fra Ringsted mod Slagelse mellem <36> Ringsted N og <37> Sorø.

‘Der er tilkaldt en lægehelikopter på motorvejen, som skal tilse folk. Heldigvis ser det ud til, at der ikke er alvorlige skader,’ siger han.

I forbindelse med uheldet var motorvejen helt spærret i vestgående retning.

Omkring klokken 14 er der stadig store problemer.

På Vejdirektoratets trafikkort oplyses det, at der er mellem 30 og 60 minutters forlænget rejsetid på strækningen.

Man forventer, at trafikken er normal igen i løbet af eftermiddagen.

Thomas Kristensen oplyser slutteligt, at uheldet kan være sket som følge af akvaplaning.

En kvinde var tidligere i kritisk tilstand, efter en voldsom episode tidligere på fredagen.