Kvinde tæsket i hjem i aftes: Nu er hun i kritisk tilstand

Illustrationsfoto

En 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand efter at være blevet udsat for vold fredag i et hjem.

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold i sagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

– Vi fik en anmeldelse om husspektakel fredag aften klokken 19.57.

– Da vi kom frem, fandt vi kun forurettede på stedet. Hun har fået lægehjælp og er kommet på sygehuset. Hun er kritisk tilskadekommen, siger Jesper Sørensen om sagen, der foregik i Vestbyen i Aalborg.

– Senere har vi foretaget anholdelse af en mand, og nu venter der en afhøring og juridisk vurdering i forhold til et eventuelt grundlovsforhør, siger vagtchefen.

Jesper Sørensen kan ikke udtale sig om relationen mellem de to personer, og hvad der kan være gået forud for hændelsen.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse, hvorvidt der var vidner.

Se også
Læs det her: Philip Westh modtager brev i fængslet fra tidligere bedste ven