En ophedet diskussion mellem en fætter og en kusine endte i en voldsepisode, hvor kusinen kom voldsomt til skade. I retten kunne de ikke kigge på hinanden.
De var begge enige om, at fætteren havde skubbet hende.
De var bare ikke enige om, hvad der var sket i optakten til den episode, hvor kusinen blev skubbet og som forusagede hende voldsomme skader, der endte med at hun skulle gå med rollator i 13 uger.
Fætteren sad på anklagebænken i en sag om vold, hvor kvinden var offer.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver JydskeVestkysten Kolding.
Voldsepisoden fandt sted i fætterens hjem i et parcelhus i Kolding den 6. november sidste år.
Manden erkendte i retten, at han flere gange havde skubbet sin kusine, hvilket ifølge ham medførte, at hun faldt og slog sig mod en radiator, en køkkenskuffe og en dørkarm, skriver mediet.
Parterne var uenige om, hvad der førte op til episoden. Ifølge mandens forklaring havde kusinen fremsat udtalelser om, at Hitler var dygtig og han oplevede samtidig, at hun råbte ad ham under skænderiet.
Han forklarede, at han var klar over, at hans handling var forkert, men fastholdt, at han aldrig havde haft til hensigt at skade hende.
Under retssagen kom det desuden frem, at manden lider af PTSD som følge af en tidligere operation, skriver JydskeVestkysten Kolding.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge hans forklaring betyder lidelsen, at han har svært ved at håndtere pressede situationer og konfrontationer, og at han så vidt muligt undgår større forsamlinger.
Manden beskrev samtidig forholdet til sin kusine som godt frem til episoden i november sidste år, en opfattelse som de begge delte.
Skulle bare ordne hår
Den forurettede kusine forklarede i retten, at hun var kommet til fætterens hjem for at gøre rent. Fætterens kone skulle efterfølgende ordne hendes hår som en tak for hjælpen.
Men så tog dagen også en drejning efter der på en uforklarelig måde.
Billeder fra hændelsen viste, at hun havde blå mærker på baller, hofte og ned ad benene og desuden havde mærke på kravebenet, beskriver JydskeVestkysten Kolding.
Kusinen fortalte, at hun efterfølgende skulle gå med rollator i 13 uger.
Det medførte, at fætteren blev idømt 50 dages betinget fængsel, som dog ikke skal afsones, hvis han holder sig fra kriminalitet i et års prøvetid
Han skal derudover gennemføre 60 timers samfundstjeneste inden for de kommende otte måneder.
Manden modtog dommen.