En kvinde befandt sig ved togskinnerne. Politi og beredskab drønede ud.
Det er selvsagt en alarmerende anmeldelse, når politiet hører, at en person færdes ved skinnerne omkring en togstation.
Politiet rykkede derfor hurtigt ud til stedet.
‘En kvinde færdedes i nærheden af togskinnerne,’ forklarer vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Vi ville sikre, at hun ikke kom ud foran toget,’ uddyber han.
Han bekræfter, at de har været til stede med brandvæsnet og tryghedsvagter fra DSB.
Hændelsen udspillede sig på og omkring Ølby Station. Politiet afspærrede blandt andet en nærliggende vej med en patruljevogn i hver ende. Heldigvis fik historien en god slutning.
‘Det ender med, at vi får talt hende væk fra skinnerne, og togtrafikken blev genoptaget lidt i to,’ forklarer vagtchefen.