Kvinde mister livet under krydstogt: Blev efterladt på afsides ø

Kvinden, der blev 80 år gammel, blev fundet dagen efter.

Et 60-dages langt krydstogt er blevet ramt af chok og sorg, efter en passager har mistet livet.

Det er den 80-årige Suzanne Rees, der er afgået ved døden.

Kort før sidste weekend gik hun sammen med de andre passagerer ombord på luksuskrydstogt-skibet Coral Adventures, der sejlede rundt nær Australien.

Skibet ankom lørdag den 25. oktober til øen Lizard Island, hvor passagererne skulle på vandretur.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af Lizard Island. Foto: Luka Peternel / Wikimedia Commons.

Vandreturen blev dog for meget for den 80-årige Suzanne, og derfor valgte hun at vende snuden tilbage mod skibet på egen hånd.

Men da skibet sejlede væk fra øen, havde hverken passagerer eller skibets besætning opdaget, at de manglede den 80-årige kvinde. Det det blev bemærket, sejlede Coral Adventures tilbage til øgle-øen.

Her blev der igangsat en omfattende eftersøgning, og Suzanne Rees blev fundet søndag morgen.

Men her var den 80-årige kvinde altså afgået ved døden. Krydstogtskibet har efterfølgende aflyst resten af turen.

Den afdøde kvindes datter, Kathrine Rees, har torsdag reageret på dødsfaldet, og fortæller, at familien er chokeret og bedrøvet over, at skibet forlod Lizard Island uden moren.

Desuden fortæller hun, at moren var en aktiv 80-årig som var medlem af en vandregruppe. Det skriver mediet Dagbladet.

Kong Frederik mødtes med Casanova i Madrid: Nu tager sagen en vild drejning