En uhyggelig sag løber i disse uger i retten, hvor en udenlandsk mand er anklaget for at tilfangetage en kvinde og voldtage hende igen og igen og igen
Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i et fem sider langt anklageskrift, hvor en 32-årig mand med et arabisk-klingende navn er tiltalt for brutale forbrydelser begået mod i alt otte forskellige ofre.
Flere af sagerne involverer bevæbnede røverier, men den mest voldsomme af forholdene handler om en brutal frihedsberøvelse og gentagene voldtægter af den samme kvinde, som han ingen relation havde til på forhånd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I anklageskriftet fremgår det, at frihedsberøvelsen og voldtægterne af kvinden ifølge anklagemyndigheden skete den 10. maj 2025, da den 32-årige udenlandske mand telefonisk tog kontakt til en kvinde, der solgte seksuelle ydelser.
Den 32-årige mand fik i den forbindelse kvinden til at komme til en adresse i Holbæk-området.
Da kvinden ankom til stedet stod den 32-årige mand klar med en kniv og fortalte kvinden, at hun var kidnappet, og at hun befandt sig i Bandidos’ område.
Fra omkring klokken 22.30 den 10. maj og helt frem til klokken 07.00 næste morgen holdt den 32-årige mand kvinden fanget på adressen og voldtog ifølge politiet hende sammenlagt fire gange i fuldbyrdede voldtægter.
I de knap ni mareridtstimer med de mange fuldbyrdede voldtægter, voldtog den 32-årige mand også flere gange oralt ved at tvinge kvinden til at udføre oralsex på ham.
Efter alle voldtægterne røvede han desuden kvinden for 500 kroner.
I dagene omkring den 10. maj 2025 er den 32-årige mand tiltalt for at have begået flere voldsomme røverier.
Ifølge anklagemyndigheden begik manden et røveri i Rema 1000 på Hedevej i Hedehusene 5. maj 2025, hvor han med en kniv truede kassemedarbejderen til at udlevere 2.900 kroner til sig.
Om aftenen den 5. maj fik den 32-årige udsatte han en prosituerede for bedrageri, da han snød hende for 3.000 kroner og efterfølgende afpressede og røvede kvinden for 5.100 kroner under trusler af, at hun arbejdede i Hells Angels og LTF-område. Den 32-årige mand tog halsgreb på kvinden og truede hende med en pistol i den forbindelse, fremgår det i anklageskriftet.
Den 6. maj begik den 32-årige ifølge politiet et røveri i Rema 1000 på Markvænget i Jyderup, da han truede medarbejderen til at udlevere 9.000 kroner fra kassen.
Den 11. maj i timerne efter alle voldtægterne på kvinden begik den 32-årige mand røveri i Rema 1000 på Rådhus Allé i Ølstykke, da han med en kniv ifølge politiet fik 1.300 kroner fra kassen.
Den 13. maj begik han igen væbnet røveri mod Rema 1000 på Nygårds Plads i Brøndby, hvor den 32-årige mand med en kniv truede sig til at få 21.727 kroner fra kassen.
Ifølge politiet begik den 32-årige mand også et røveri mod Kiosken på Røde Mellemvej i København S, da han med en kniv truede ekspedienten til at udlevere en flaske vodka, 500 kroner og ti skrabelodder, ligesom han selv tog en Redbull fra køleskabet.
Ud over alle røverierne mod butikkerne er den 32-årige også tiltalt for at have begået røveri mod en enkelperson, hvor han med trusler fik udleveret 7.000 kroner – og for tyveri af en bil og for at sætte ild til den samme bil.
Sagen mod den 32-årige mand løber i disse dage ved Retten i Holbæk over i alt syv retsdage.
Den tiltalte sidder i øjeblikket varetægtsfængslet frem mod sagens afslutning den 19. maj, hvor der forventes at falde dom.
Da der er navneforbud i sagen, kan Presse-fotos.dk ikke beskrive den 32-årige tiltales identitet nærmere. Manden har dog et navn, der er typisk arabisk. Det fremgår ikke af anklageskriftet, om den 32-årige mand har eller har haft relation til Bandidos, LTF eller Hells Angels, som manden har påstået i sine forbrydelser.
Sagen er rejst som en nævningesag, hvilket betyder, at anklagemyndigheden går efter en straf på mindst seks års fængsel.
Den 32-årige mand nægter sig skyldig i anklagerne.

