En situation mellem en mand og en kvinde er eskaleret yderst voldsomt, da kvinden pludselig trak en kniv og stak manden ned
Man kan vist roligt konkludere, at det var et skænderi ud over det sædvanlige, som endte ganske dramatisk for en 31-årig mand og en 44-årig kvinde.
Uoverensstemmelserne blev så store, af kvinden endte med at trække en kniv og stikke manden ned.
“De to har en relation til hinanden, og der opstod nogle uoverensstemmelser mellem dem. Hun hev en kniv frem og stak manden i hånden. Han har derfor været forbi skadestuen for at blive syet og er udskrevet igen,” siger siger vagtchef ved politiet Simon Skelkjær til TV Midtvest.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Knivstikkeriet skete natten til søndag klokken 03.00 i en lejlighed på Danmarksvej i Viborg.
Lejligheden er ejet af den 44-årige kvinde.
Hun er nu blevet anholdt og sigtet for grov vold. Hun bliver i løbet af søndagen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Herning.
Der er ikke nogen oplysninger om, hvordan hun forholder sig til sigtelsen.