Kvinde fundet myrdet i lejlighed lige syd for grænsen

Mandag aften hastede politiet i Flensborg mod en lejlighed, hvor der var sket et knivstikkeri. På stedet fandt de en død kvinde.

Det var en gruopvækkende anmeldelse, der mandag aften fik politiet i Flensborg til at rykke mod en lejlighed.

Ifølge anmeldelsen var en kvinde blevet stukket med kniv, og da man ankom på adressen omkring klokken 21.30 fandt man den 48-årige kvinde livløs med stiklesioner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det skriver tvSyd om knivdrabet, der blev begået i en lejlighed på Grosse Strasse i byen Sønder Brarup, der ligger sydøst for den dansk-tyske grænse.

Ifølge mediet skriver politiet i Flensborg i en pressmeddelelse, at ingen andre personer befandt sig i lejligheden.

Man forsøgte desuden at genoplive det 48-årige knivoffer, dog uden held.

Kvinden skulle være tyrkisk statsborger, og politiet rettede også hurtigt mistanken mod en anden tyrkisk statsborger.

En 52-årig mand blev samme aften anholdt af politiet, for at stå bag drabet.

Om den mistænkte gerningsmand og den forurrettede har haft en forudgående relation er ikke oplyst.

Brutal voldsgruppe forsøger at skære offers fingre af: Politiet afbryder blodig hændelse.