I mange timer har politiet været til stede på en adresse, hvor teknikere, hunde og betjente er i gang med at arbejde. Nu kan politiet oplyse, at man har fundet en død kvinde.
Mandag formiddag er der sat en stor politiaktion i gang, da politiet er kaldt ud til et mistænkeligt forhold. Ved ankomsten til stedet er vejen blevet spærret og man har været i gang med at under søge et hus på villavejen.
Politiet kan nu oplyse, at der er tale om en drabssag, hvor en ældre kvinde er fundet død. Meldingen har gjort, at man har sat i gang i aktioner på flere adresser, og det har resulteret i flere anholdelser.
To mænd er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt den 71-årige kvinde.-
(Artiklen fortsætter under billedet)

“To mænd anholdt og sigtet for drab i forbindelse med 71-årig afdød kvinde på Kingosvej i Esbjerg. De pårørende er underrettet. Efterforskningen fortsætter, og der ligger et stort arbejde foran os for at afklare de nærmere omstændigheder”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på X.
Der kommer til at være masser af politi i hele politikredsen, da man er i gang med at undersøge flere adresser i forbindelse med fundet af den døde kvinde.
Udover Kingosvej er politiet også til stede på to andre adresser, oplyser de.
“I forbindelse med sagen er vi tilstede på tre adresser og vil være det flere timer. Udover Kingosvej er det golfbanen i Varde og en adresse i Vejers”, lyder det.
Det er dog uvist, hvad der er gået forud for fundet af kvinden, da politiet ikke har flere oplysninger på nuværende tidspunkt.







