Kvinde fundet død ved boligområde

En kvinde har torsdag eftermiddag mistet livet.

Togtrafikken var indstillet i cirka halvanden time torsdag eftermiddag, efter at en person var blevet påkørt af et tog i Brabrand.

Efter nogle timer, hvor politiet har arbejdet på stedet kan de nu melde ud, at der er tale om en kvinde, som har mistet livet i påkørslen.

Hun blev fundet ved boligkvarteret ved Banevænget og var afgået ved døden, da redningspersonalet ankom til stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alarmen om påkørslen lød cirka klokken 15.15, og såvel ambulance som politi rykkede ud til Banevænget i Brabrand, har Østjyllands Politi oplyst på det sociale medie X.

Togene holdt stille mellem Aarhus H og Hinnerup, og DSB oplyste, at der fra klokken 16.20 blev indsat busser på strækningen. En halv time senere har politiet meddelt, at der igen kan køre tog på strækningen

‘Har skader i hovedet’: Køretøj væltet i ulykke