Onsdag morgen er en større udrykning sendt ud, da man har fået melding om en drukneulykke. En kvinde er afgået ved døden.
Politiet og akutberedskabet ankom til meldingen om en person, som var blevet fundet i vandet. Ved ankomsten til stedet blev det hurtigt konstateret, at der var tale om en kvinde, som var afgået ved døden.
Siden har politiet været til stede på havnen, da man fortsat er i gang med at undersøge, hvad der er gået forud for hændelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er til stede på Havnen i Hals, hvor der her til morgen er fundet en kvinde i havnen. Kvinden er druknet”, skriver Nordjyllands Politi.
Politikredsen oplyser også, at man endnu ikke har fået identificeret kvinden og derfor har man endnu ikke kunnet underrette de pårørende.
Derfor vil politiet gerne høre fra folk, som kan hjælpe med at identificere den døde kvinde, som er blevet fundet i vandet.
Hun beskrives som:
Kvinde, 55-70 år, spinkel af bygning, lys i huden, gråt hår. Hun er iført en rød jakke med en blå lynlås, mørke bukser og sorte sko.
“Hvis du har set kvinden, eller ved, hvem hun er, så ring 114”; lyder opfordringen.