Kvinde fundet død i lejlighed: Søn anholdt

Politiet undersøger et mistænkeligt dødsfald efter fund af død kvinde på 77 år i Roskilde.

En 77-årig kvinde er tirsdag aften fundet død i kvindens lejlighed i det centrale Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

På stedet var også kvindens 45-årige søn. Han er nu anholdt.

Politiet betragter dødsfaldet som mistænkeligt. Efterforskere og teknikere arbejder i øjeblikket i lejligheden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Området er afspærret for offentligheden

– Politiet var på stedet, da vi fik en henvendelse fra en beboer i området, der var bekymret for den ældre kvinde.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om dødsårsagen, men vi arbejder på stedet med kriminalteknikere fra NKC (Nationalt Kriminalteknisk Center, red.) for at afklare, hvad der er foregået på adressen, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen i pressemeddelelsen.

Politiet holder lige nu alle muligheder åbne.

– Efterforskningen i de kommende timer vil afgøre, om vi vil forsøge at få den pågældende varetægtsfængslet onsdag, siger Søren Danielsen.

/ritzau/

Politifolk i skudsikre veste har hele aftenen været talstærkt til stede i et afspærret område. Nu oplyser politiet, at man har fundet to døde personer på stedet.