Motorcyklist dræbt: 53-årig kvinde smadrede ind i lygtepæl

Tidligere på aftenen fandt en alvorligt færdselsulykke sted. Nu deler politikredsen tragisk nyt.

Billeder fra stedet viser, at der var tale om en alvorlig ulykke.

Presse-fotos.dks mand på stedet kunne fortælle, at en kvinde fik hjertemassage på stedet som følge af det alvorlige uheld.

Nu bekræfter politikredsen det, som alle frygtede.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kvinden blev hastet væk på båren.

Politiet melder ud på PolitiUpdate, at kvinden kørte over for rødt.

‘Tale om solouheld, hvor 53-årig kvinde som fører af motorcykel holdt for rødt lys, da hun af ukendt årsag kørte frem i krydset og ramte en lygtepæl.’

‘Kvinden blev efter uheldet erklæret død af akutlæge. Nærmeste pårørende er underrettet. Vi er færdige på stedet og afspærringen af krydset ophævet/vagtchefen.’ skriver politikredsen.

Den tragiske hændelse fandt sted i Kruså i Sønderjylland, hvor politiet var massivt til stede tidligere.

Ifølge Presse-fotos.dks mand på stedet blev der udøvet førstehjælp i omkring 30 minutter, inden kvinden blev hastet væk.

En lægehelikopter blev også tilkaldt som følge af ulykken, hvor kvinden ikke stod til at redde.

Vagtchef Erik Lindholdt, fortalte tidligere, at en bilinspektør var på stedet.