Mandag eftermiddag er en kvinde afgået ved døden efter hun er blevet ramt af skud. Nu kan politiet komme med flere oplysninger om drabet.
En massiv udrykning blev sendt ud, da en 47-årig kvinde blev skudt ved Frederikssundsvej i København. Politiet spærrede område af og der har været mange udrykningskøretøjer på stedet.
De mange betjente og teknikere er fortsat i området, som er blevet spærret for trafik, da undersøgelserne stadig er i gang.
(Artiklen fortsætter under billedet)

En mand er blevet anholdt i forbindelse med drabet og han er mistænkt for at have dræbt den 47-årige kvinde.
Politiet oplyser, at drabet har fundet sted på Hyrdevangen, som ligger tæt på Frederikssundsvej i København NV.
Vicepolitiinspektør Lasse Michelsen er klokken 15.30 kommet med flere detaljer om drabet og her er det oplyst, at kvinden er blevet ramt af flere skud.
Har meldt sig selv
Vicepolitikommissæren fortæller, at den anholdte og den dræbte har en relation og der er tale om en 61-årig mand, som har meldt sig selv til politiet.
De to parter har en relation til hinanden og den 61-årige anholdte har et tilhold mod kvinden og er derigennem også kendt af politiet, oplyser Vicepolitikommissæren.
Vidner oplyser til politiet, at der er blevet afgivet mellem 6-8 skud mod kvinden, som kort efter afgik ved døden.
Politiet understreger, at der er tale om en isoleret hændelse og der er ikke tale om en banderelateret hændelse.
Der vil fortsat være spærret på stedet og politiet kommer til at være på stedet hele dagen igennem.
Drenge lokker homoseksuel i baghold og tramper ham i hovedet




