Kvinde amok på rådhus: Ville finde borgmesteren

En kvinde i 30’erne gik mandag til angreb på en ansat på et rådhus. Ifølge politiet ville kvinden finde borgmesteren.

En samtale mellem en ansat på borgerservice og en 34-årig kvinde, eskalerede voldsomt mandag kort efter klokken 14.

Kvinden var så oprevet at hun gik om bag skranken, hvor hun gik til angreb på den mandlige medarbejder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge Jydskevestkysten.

Anmeldelsen fra Tønder Rådhus lød, at den mandlige medarbejder var blevet skubbet, hvorefter kvinden ville opsøge borgmesteren på rådhusets førstesal.

Det lykkedes dog at få stoppet den ophidsede kvinde, der efterfølgende blev sendt ud af rådhuset. Inden da nåede hun dog at spytte på den mandlige medarbejder, skriver mediet.

Kort efter blev hændelsen anmeldt til politiet, der kunne sende en patrulje ud og anholde den formodede gerningskvinde.

Ifølge politiet er hun sigtet for at angribe personer i offentlig tjeneste, hvilket kan koste hende en fængselsstraf.

En kendt dansk musiker er tirsdag blevet idømt bøde og frakendelse af kørekort efter flere overtrædelser af færdselsloven. Han slipper dog for tiltale i en sag om ulovlige pebersprays.