Natten til onsdag måtte politiet rykke ud, efter man havde fået en anmeldelse om et overfald på en kvinde.
Politiet måtte i aktion natten til onsdag, da de blev kaldt til en adresse, hvor der kort tid forinden havde udspillet sig en voldelig episode.
På stedet var en kvinde blevet overfaldet af en bekendt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis uddrag af døgnrapporten onsdag morgen.
Her står det beskrevet, at der var blevet taget kvælertag på hende og hun var blevet revet i håret på adressen i Næstved.
Politikredsen oplyser videre, at man klokken 02.17 skred til anholdelse af en 51-årig mand, der fortsat opholdt sig på stedet.
Han blev sigtet for vold og taget med på stationen i Næstved.
Det har dog ikke været muligt at afhøre ham endnu, da han var beruset.