Kunstfærdig vold i K.B. Hallen: Se de vilde billeder fra KOMBA Fight Club 1.0

Lørdag den 11. oktober 2025 blev en ny æra for dansk kampsport i den mest bogstavelige forstand sparket i gang.

K.B. Hallen lagde hus til KOMBA FC’s stort anlagte premiere-event, der bød på det ypperste inden for dansk thaiboksning og K-1 – en bestemt form for kickboxing.

På kampkortet var både danske og internationale topnavne, og det helt store trækplaster var danske Niclas Larsen, der skulle forsøge at vinde endnu en verdensmestertitel og tage ISKA’s mellemvægtsbælte med hjem.

Du kan læse meget mere om den danske stjerne Niclas Larsen her.

I løbet af aftenen dryssede flere kendte ansigter stjernestøv over K.B. Hallen. Blandt tilskuerne sad blandt andre Oscar Bjerrehus, Sebastian Bull og Wafande – og mange flere.

Rapperen Kundo spillede sin annoncerede koncert, og så dukkede Tessa også op og gav en surprise-optræden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Niclas Larsen mødte finske Kristoffer Björgskog i aftenens main event.

Danske triumfer

Flere danske kæmpere kom hjem med nyt metal og læder efter KOMBA Fight Club 1.0.

I den første titelkamp gav det sig selv, at en ny dansk mester skulle krones. Det var nemlig den nationale WBC Muay Thai-titel der skulle finde en ny ejer.

Her blev det den blot 18-årige Youssef Bendahman, der trak det længste strå mod et andet kæmpetalent i Luca Coker.

I aftenens anden titelkamp var det et dansk-svensk opgør mellem danske Jaspar Landal og svenske Farsid Zabihi.

Her blev det til en overlegende dansk sejr på 3-0 i dommerstemmer, og Jaspar Landal kan nu kalde sig ISKA-verdensmester i superfjervægtsklassen.

I aftenens co-main event tog den danske letsværvægter Younes Sadi sejren i en hårdt kæmpet fight mod tyrkiske Umut Sun. Han kan nu hænge WBC’s europæiske titel op ved siden af sit UNITE-verdensmesterbælte.

Og så var der den helt store kamp på kortet. Her stod Niclas Larsen over for en stærk finsk modstander i Kristoffer Björgskog.

Det blev endnu en hårdtslående kamp, men Niclas Larsen beviste, hvorfor han er blandt toppen af dansk kampsport.

Flere billeder tilføjes tirsdag: