Torsdag er en mandlig motorcyklist afgået ved døden, efter han kolliderede med en kronhjort på en strækning.
Politiet spærrede torsdag morgen en vej, efter en forfærdelig kollision havde fundet sted. Her var 56-årig mandlig motorcyklist involveret i et sammenstød med en kronhjort.
Da Presse-fotos.dk’s udsendte ankom ved uheldsstedet omkring klokken 09 lød det, at vejen ville være spærret længe.
“Politiet herude siger, at der kan gå timer,” lød det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Faurholtvej, nær byen Hjøllund, viste betjente i færd med at trække afspærringsbånd på tværs af vejen. Foran afspærringen holdt en civil politibil.
Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at den 56-årige mand er død som følge af kollisionen.
Anmeldelsen om ulykken indgik klokken 07.43.
De pårørende til den afdøde er underrettet, og der er igen åbnet for trafikken på Faurholtvej.


