Kritikken haglede ned: Nu trækker Sisse Sejr sig fra podcast

En podcast hos Podimo har vakt stor opsigt, efter at den stalkingdømte journalist blev vært.

Journalist Sisse Sejr havde nærmest lige fået sat sig i værtsstolen, før hun igen trækker sig fra podcasten ‘Nedsmeltning’ om hendes liv, efter hun blev dømt for stalking.

Hun oplyser på en ‘story’ på sin Instagram, at podcasten ikke har givet det til samtalen, som man havde håbet på.

“Min rolle i ‘Nedsmeltning’ overskygger den samtale, som vi håbede på. Jeg har derfor i dag meddelt Podimo, at jeg trækker mig som vært,” skriver hun søndag aften og tilføjer:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Jeg er glad for, at Podimo har en ambition om at fortsætte podcasten og videreføre den oprindelige mission. Jeg har ikke mere at sige for nu.”

Det er uklart, hvordan podcasten skal fortsætte, og om det bliver med en ny vært.

Der er indtil videre udkommet to afsnit af podcasten, hvor Sisse Sejr-Nørgaard fortæller om sin egen offentlige nedsmeltning, fra da hun blev dømt for stalking i oktober sidste år.

Journalist Henrik Qvortrup interviewer Sejr-Nørgaard om sagen.

Hun blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Det var i sommeren 2024, at hun udsatte en kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.

Kvinden, hun stalkede, havde en affære med hendes ægtemand, journalist Esben Bjerre. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun dengang i retten.

Podcasten er blandt andet blevet kritiseret for at være etisk uforsvarlig og hensynsløs over for den forurettede i sagen.

Se også
Storby slår alarm: Lukker helt af
Se også
Rykker massivt ud til hotel: Meldinger om brand

Korte videoer