Torsdag pågik en voldsom brand på en gård, hvilket sendte både ambulancer og flere beredskabskredse til adressen. Dagen derpå foretages der brandtekniske undersøgelser.
Torsdag formiddag hærgede en voldsom brand en gård i det nordsjællandske.
‘Røgen driver mod nord og beboere i området opfordres til at gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke evt. ventilationsanlæg.’
Sådan lød beskeden samme dag fra Nordsjællands Politi på X, hvor man samtidig meldte ud, at man ingen oplysninger kunne give om stedets beboere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fredag formiddag ses kriminalteknikkere ved den brandhærgede gård på Smidstrupvej i Græsted.
Billeder fra stedet viser flere personer i DNA-dragter, der bliver brugt til sporsikring.
Presse-fotos.dk har henvendt sig til Nordsjællands Politis kommunikationsafdeling for at få uddybet tilstedeværelsen.
“Vi er ude og lave brandtekniske undersøgelser efter branden i går.”
Sådan lyder meldingen fra politikredsen, der ikke på nuværende tidspunkt kan sige så meget mere. Hverken om brandårsag eller mulig personskade i forbindelse med hændelsen.
“Vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, men vi melder noget ud når undersøgelserne er færdiggjort,” fortæller politiet.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer når ny information fremkommer.






