Krifa kritiserer manglende indflydelse: Nye tal udfordrer den danske model

Nye medlemstal viser tilbagegang for FH og fremgang for frie fagforeninger. Krifa mener, at den nuværende arbejdsmarkedsmodel ikke afspejler lønmodtagernes sammensætning og kalder på reform.

De seneste medlemstal fra Danmarks Statistik giver ny næring til debatten om, hvem der bør have indflydelse på det danske arbejdsmarked. Ifølge Krifa udstiller tallene en demokratisk skævhed i den såkaldte danske model, hvor det fortsat primært er hovedorganisationerne, der får en plads ved bordet.

Det oplyser Krifa i en pressemeddelelse.

Tallene viser, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i 2024 igen mistede tusindvis af medlemmer, mens de frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne oplevede en samlet medlemsfremgang på næsten 16.000. Alligevel er det fortsat de tre hovedorganisationer – FH, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation – der ifølge Krifa sidder tungt på indflydelsen i arbejdsmarkedets institutioner.

‘Den nuværende model er karakteriseret ved demokratisk underskud, manglende lønmodtagerrepræsentation, diskriminering af de frie og uafhængige fagforeninger, og den tilsidesætter intentionen bag foreningsfriheden,’ siger Krifas formand Jane Heitmann.

Tidligere tal på området

Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af medlemmer i lønmodtagerorganisationer med tilknytning til arbejdsmarkedet med 14.200 i 2023. Det samlede medlemstal var pr. 31. december 2023 oppe på 1.935.300. Stigningen skal ses i lyset af, at antallet af lønmodtagere i Danmark steg med cirka 30.000 samme år.

Statistikken viser desuden, at sammensætningen har ændret sig over det seneste årti. Siden 2013 er der blevet færre medlemmer i FH, mens både Akademikernes Centralorganisation og de frie organisationer uden for hovedorganisationerne har oplevet markant fremgang. I alt er medlemsantallet steget med 141.500 i perioden 2013–2023 – men fordelingen er rykket betydeligt væk fra FH.

Krifa argumenterer for, at denne udvikling bør føre til en modernisering af den danske model, hvor repræsentationen afspejler den aktuelle medlemsstruktur og sikrer reel indflydelse for alle organiserede lønmodtagere – uanset tilhørsforhold.

Pladser uden proportioner

Heitmann fremhæver blandt andet, at otte ud af ni lønmodtagerpladser i det nyoprettede Arbejdsmarkedsråd er gået til FH, selvom kun hver tredje lønmodtager er medlem af en FH-fagforening. På det private arbejdsmarked gælder det ifølge Krifa kun én ud af fire.

‘FH har fået et udemokratisk magtmonopol som repræsentant for lønmodtagerne. Et politisk tildelt privilegie, der ikke længere bygger på et medlemsmæssigt mandat,’ siger Heitmann og efterlyser en model, hvor repræsentationen følger medlemstallene.

Disse 5 apps bør du slette med det samme: Overvåger alt du gør