Fredag formiddag har to store køretøjer i form af en lastbil og en kranbil øjensynligt været involveret i et voldsom uheld. Mange udrykningskøretøjer er til stede i området. Senere på fredagen oplyser politiet nærmere om hændelsen.
Flere beredskabskøretøjer, politibiler, en akutlægebil og en ambulance er fredag formiddag rykket ud efter et voldsomt uheld.
Billede- og videomateriale fra stedet viser, at en kranbil og en lastbil holder på uheldsstedet, hvor begge køretøjer står med skader.
Derudover ses en ambulance afgå fra ulykkestedet med eskorte af to politimotorcykler.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ulykken har fundet sted på Estland Alle i Taastrup.
Her ses fronten på en kranbil være fuldstændig ødelagt, mens en lastbil også står beskadiget på et nærliggende græsstykke.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er dog i skrivende stund uklare, hvorfor det ikke vides om der er sket personskade og hvad der er gået forud for ulykken.
Presse-fotos.dk har ad flere omgange forsøgt at komme i kontakt med Københavns Vestegns Politi for at indhente en officiel udtalelse.
Det har dog på nuværende tidspunkt ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem eller det lykkes at få kontakt til politiet.
Opdatering:
Til TV 2 Kosmopol oplyser Bo Nyberg Riis, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, at en kranfører er blevet kørt på Rigshospitalet efter uheldet.
Uheldet skete i forbindelse med, at kranen skulle ind på en tankstation på stedet, men de nærmere omstændigheder er fortsat uklare.
Kranførerens pårørende er underrettet om uheldet.
Der har været en bilinspektør på ulykkestedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.





