Kraftig røgudvikling fra bygningsbrand: ‘Hold jer væk’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ambulance og nødbehandler er fremme ved branden.

Søndag eftermiddag er politi, brandvæsen, ambulance og indsatsleder rykket ud til en adresse, hvor en bygning står i flammer.

Branden udvikler en del røg, og derfor opfordrer politiet i et opslag på X til, at man holder sig væk fra stedet.

‘Man skal holde sig væk fra røgen og lukke døre vinduer såfremt man er i området,’ lyder det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere udrykningskøretøjer er fremme på adressen – se flere billeder nederst i artiklen.

Branden er brudt ud i en bygning ved Rosenhaven i Jyllinge.

Presse-fotos.dk’s udsendte er fremme på stedet og kan oplyse, at der er kaotiske scener på villavejen, hvor en drone blandt andet er sat i luften.

Det er endnu uvist, om der er sket personskade i forbindelse med branden.

Opdatering:

Senere søndag aften kan Midt- og Vestsjællands Politi oplyse, at branden er blevet slukket.

‘Branden i Jyllinge er blevet slukket og der er ikke længere røgudvikling i området,’ skriver politikredsen i et opslag på X.

Beredskabet rykker ud: Båd i havn synker

Annonce
Annonce