Der var ikke direkte plads til Gud i kongens valgsprog, da kongen for snart et år siden trådte ud på balkonen 14. januar på Christiansborg Slot med ordene “Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark”.
Derfor er det endnu mere overraskende, at kong Frederik i sin første nytårstale tirsdag aften lod Gud få en større plads end ventet.
Det mener Line Bjerre, der er historiker med speciale i det glücksborgske kongehus.
– Det siger, at han godt ved, at det er en del af hans rolle, en del af kongemagten at være Folkekirkens overhoved. At kongemagten og kirkemagten gennem historien hænger sammen, siger hun.
Talen bliver traditionelt til i et samarbejde mellem kongen, hoffet og Statsministeriet.
Foruden den traditionelle afslutning med talen, som hans mor, dronning Margrethe, har været afsender på i 52 år, “Gud bevare Danmark”, henviste kongen til Gud tidligere i talen.
– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde, lød det fra ham.
Den sidste del af sætningen kommer fra kirkesalmen “Op al den ting, som Gud har gjort”, påpeger historikeren.
Selv ikke dronningen har ladet Gud fylde meget i nytårstalerne årene igennem, siger Line Bjerre.
– Derfor synes jeg, det er så meget mere overraskende, at han gør det.
Kongens første nytårstale, som blandt andet rummede ungdommen, frivillighed, tidens uroligheder i verden og fællesskab, var generelt bygget op om samme skelet som hans forgængeres, mener hun.
Line Bjerre peger blandt andet på, at kongen nævner alle riger i kongeriget, fortæller personligt om kongefamiliens år og kobler rigets fortælling til familiefortællingen.
– Det er noget, der hører til regentens nytårstale, som jeg i den grad synes, han fortsætter, siger hun og tilføjer, at han alligevel gør den til sin egen ved for eksempel at nævne kongeløbet Royal Run og frivillighed.
Line Bjerre satte sig foran tv-skærmen klokken 18 tirsdag aften med en forventning om at se en konge, der ville være mere i øjenhøjde, end dronning Margrethe var i sine taler.
– Det synes jeg ikke, at han var. Men det er ikke negativt. Det skal mere ses, som at han trådte ind i majæstetens rolle. Og majæstetens rolle er lige lidt mere fjern end den konge, der løber Royal Run, siger Line Bjerre.
Derimod mener hun, at man nærmere skal vende den om.
– Vi blev måske bekræftet i, at når dronning Margrethe holdt sine nytårstaler, så trådte hun i øjenhøjde med befolkningen.
Hun bemærkede, at der i talen, var skrevet gode sproglige vendinger ind, som for eksempel “selv har jeg mange gange lånt en andens blik”.
Ifølge historikeren var det med til at vise, at han ikke er så dårlig en retoriker, som det flere gange i hans levetid er blevet fremstillet, at han er.
– Jeg tror, at han har manet meget kritik i jorden ved at holde den tale, som han gjorde, siger hun.
