Kongehuset har ikke sparet på bilbudgettet i 2025
Ud med det gamle og ind med det nye.
Sådan kan det jo nemt være, når man har næsten uanede mængder penge.
13 grønne biler var nemlig ikke nok i den kongelige garage, som oprustede med yderligere 12 el-biler i 2025. Kongehuset nu råder over 25 af slagsen, der ikke er købt for en slik.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Ritzau.
‘Udskiftningen af kongehusets bilpark til elbiler er en proces, vi satte i gang for flere år siden, og som vi nu er meget langt med. Vi har løbende erstattet benzin- og hybridbiler med elbiler for at sikre, at vores køretøjer følger med udviklingen,’ lyder det fra økonomichefen til mediet.
Millionkøb
Ifølge Kongehusets årsregnskab, så er den kongelige vognparks værdi i årsregnskabet vokset fra 4,5 millioner kroner til 9,2 millioner kroner.
Dermed må man formode, at der er købt biler ind for et større millionbeløb.
Kongehuset er i øvrigt også fritaget for at betale registreringsafgift, ligesom at bilerne er afskrevet over otte år, hvilket kan forklare den “lave pris”.